Telenor lukker 13 butikker – den første er allerede lukket

Telenor lukker 13 butikker rundt om i Danmark - 70 mister jobbet.

Telenor lukker 13 butikker – den første er allerede lukket

Telenor lukker 13 butikker rundt om i Danmark.

Telenor-butikken i Frederikshavn skulle således være lukket allerede fra i dag og have skilt i vinduet, hvor der henvises til Telenor-butikken i Hjørring. Derudover er det Telenor-butikker i Herning, Horsensvej i Vejle, Rugvang i Odense, Aabenraa, Hellerup, Hillerød, Waves i Hundige, Ros Torv i Roskilde, Maribo, Næstved, Nykøbing Falster og Viby, der lukker.

Butikslukningen gennemføres på grund af strukturelle ændringer. Det betyder samtidig, at 70 ansatte fyres.

“Vi har i dag butikker, der ligger meget tæt på hinanden, og det er blandt andet en af årsagerne til, at vi nu lukker 13 butikker. Vi vurderer løbende vores placeringer i Danmark og prioriterer de butikker, hvor vi har størst kundegennemstrømning, genererer mest salg og bedst muligt kan servicere vores kunder”, siger Telenors direktør Marek Slacik, i følge retailnews.

Slacik er ked af lukningen og fyringerne, men understreger, at Telenor stadig har 67 butikker tilbage i Danmark.

Tilbage i marts præsenterede Telenor det, de kaldte for Storm 1.0, der skulle signalere et nyt Telenor med fokus på færre produkter og højere kundeservice.

Telenor forklarede, at 66 procent af de danske mobilkunder ønsker at kunne komme i kontakt med deres  operatør uden for normal arbejdstid. Derfor åbnede Telenor for døgnåben kundeservice, hvor man kan komme i kontakt med Telenors kundeservice enten på telefon eller via Facebook.

Billige mobilabonnementer? Se bedste priser.

Men noget tyder altså på, at der bliver færre af de fysiske Telenor-butikker.

telenor bygning