Googles nye e-mail-tjeneste til Android og iOS

Man kan få for meget at alt. Det er udgangspunktet, når Google lancerer deres nye tjeneste til e-mail.

Googles nye e-mail-tjeneste til Android og iOS

Inbox by Google: Appen, der kaldes Inbox by Google, er en nye metode til at få overblik over dine beskeder og giver dig desuden mulighed for at indstille påmindelser baseret på de e-mailbeskeder, du får. I brugerfladen i appen præsenteres beskeder på noget, der ligner Facebooks nyhedsflow.

Dine beskeder kan grupperes, så for eksempel reklamer havner samlet for sig, rejsebekræftelser grupperes for sig og indkøb havner også separat. Vigtige oplysninger i mails, som billeder, bookingdetaljer og flytider kan vises direkte i flowet, uden at du behøver klikke for at åbne hele beskeden.

Booker du bord på en restaurant, kan appen vise vej til den rigtige adresse, og på lignende vis skal Inbox også i andre sammenhænge kunne supplere information i beskeden med relevant information fra nettet. Har du brug for at købe noget, kan appen tjekke åbningstiderne i den butik, du skal købe ind i.

Påmindelser, du har lavet ud fra dine e-mails, kan du udskyde, og en del af funktionerne i Inbox by Google, som selskabet i øvrigt siger at have arbejdet med i flere år, minder en del om appen Mailbox, der nu er opkøbt af Dropbox.

inbox by gmail

Appen Inbox by Google findes til både iOS og Android, men erstatter ikke Gmail-appen, men skal i hvert fald på nuværende tidspunkt ses som et supplement. Dem, der vil have en invitation, kan enten spørge nogen, der allerede bruger tjenesten, eller sende en mail til inbox@google.com fra deres Gmail-konto og håbe på en indbydelse inden længe.