Rygte: Galaxy S5 får Android 5.0 Lollipop til december
Galaxy s5 android 5.0: Samsung henviser ret konsekvent til deres opdateringsside for Android-mobiler, når det gælder opdateringer af deres mobiler til Android 5.0 Lollipop. Dog er det lige nu en side, der ikke indeholde så meget som ét eneste ord om den nyeste version af Android 5.0.
Men ifølge sitet Sammobile skulle Samsung faktisk være tæt på at være klar til at opgradere Galaxy S5 til Android 5.0 Lollipop. Faktisk skulle Samsung være klar til at rulle ud til december i år, hvilket er tidligere end hvad både Sony og HTC har lovet (de to har ellers hidtil kunnet annoncere de hurtigste udrulningsplaner).
S5 før Alpha og Note 4
Der er dog ingen præcis tidsplan for udrulningen til Galaxy S5 og det er ubekræftede rygter. Det kan virke lidt underlidt, hvis det faktisk bliver S5, der først får opdateringen, da den er forholdsvis noget ældre end for eksempel Galaxy Alpha og Galaxy Note 4, som Samsung formentlig kan tjene flere penge på lige nu.