Som 4 bowlingkugler på nakken: Så skadeligt er mobilkiggeri for nakken

Ny undersøgelse viser, at det kan være en stor belastning for nakken at glo på mobilen – det svarer til at have 4 bowlingkugler på nakken.

Som 4 bowlingkugler på nakken: Så skadeligt er mobilkiggeri for nakken

Når man har hovedet bøjet forover, så belaster det i høj grad nakke og rygrad, viser ny undersøgelse som kirurgen Dr. Kenneth Hansraj ved New York Spine Surgery and Rehabilitation Medicine, står bag.

Den dårlige holdning er især udbredt blandt kontorfolk, der sidder foran en computer, studerende der læser dagen lang, men også hos mange med en mobil. Når man kigger på sin mobil, og det er der mange der gør tit i løbet af dagen, så har man ofte hovedet i en position, hvor nakken og rygraden belastes voldsomt, faktisk i en grad, så det svarer til at have fire bowlingkugler på nakken.

Belastningen afhænger af, hvor voldsomt man har nakken bøjet. 15 grader svarer til cirka 27 pund, 30 grader til 40 pund, 45 grader til 49 pund og 60 grader til 60 pund. I kilo er det cirka det halve. Og det er specielt vinklen på de 60 grader, som mange smartphone-brugere skal hæfte sig ved, da det er den vinkel nakken ofte har, når vi lige skal læse nyheder, mail, Facebook-opdateringer og så videre.

text-neck

Risiko for at få nakke- eller rygradsskader og hovedpine

I følge undersøgelsen har mobilbrugere den dårlige holdning 2-4 timer dagligt. Det svarer til op mod 1.400 timer om året og undersøgelsen advarer mod, at unge, der typisk bruger endnu længere tid på at se på deres mobil, har større risiko for at få nakke- eller rygradsskader og hovedpine.

Den dårlige kropsholdning påvirker også åndedræt og blodcirkulationen og kan også bevirke, at man får det dårligt psykisk. Denne type ’text neck’, som belastningen er blevet døbt, kan altså bevirke, at man får lavt selvværd og mangel på energi.

Dr. Kenneth Hansraj forklarer, at han elsker teknologi og på ingen måder ønsker at jorde den, han håber bare, at folk vil tænke mere over, hvordan deres kropholdning er, når de ser på deres mobil.

”Op med hovedet”, som han siger.