Sådan vil Ericsson sikre bedre 4G indendørs
Ericsson er også tilstede på årets CES 2015 messe i Las Vegas og de har introduceret en ny løsning til, hvordan man får bedre 4G-dækningen indendørs.
I følge Ericssons undersøgelser bruger vi mere end 85 procent af vores tid indendørs, men kun 41 procent af de 47.000 deltagere fra 23 lande var godt tilfredse med oplevelsen indendørs, når det gælder browsing og adgang til sociale netværk.
Det tal falder til 36 procent, når det gælder tunge datatjenester som film- og tv-streaming.
Sådan finder du det billigste mobilabonnement
License Assisted Access
Det er tal, som Ericsson ikke mener er tilfredsstillende, men de skulle have fundet en løsning på det med ’License Assisted Access (LAA) small cells’.
LAA er en LTE-Advanced netværksteknologi, der forbedrer den mobile datahastighed santdig med at den reducerer overbelastningen, der måtte være i periode, hvor mange streamer samtidig.
Sådan finder du bedste pris på mobiltelefoner
Hastighed på 150 Mbit/s
Ericsson License Assisted Access skulle blive klar i løbet af fjerde kvartal 2015.
License Assisted Access kan give hastigheder op til 150 Mbit/s ved brug af 4 procent af båndbredden på 5 GHz-frekvensen. Udnytter man en større del af båndbredden, vil man kunne hæve datahastigheden.
Analytiker hos Current Analysis, Peter Jarich, siger, at den nye teknik viser, hvordan 5G-teknologien bliver i fremtiden.