Samsung Galaxy S5 Active test: Forsinket hård hund

Det største problem med Galaxy S5 Active er, at du skal betale nypris for en 9 måneder gammel mobil.

Samsung Galaxy S5 Active test: Forsinket hård hund

Da Samsung lancerede Galaxy S4, fulgte de den op med et flere, der lånte navnet fra modermodellen: S4 Mini, S4 Zoom og S4 Active. Vi forventede den samme strøm af S5’ere, men sådan blev det ikke rigtigt. Ganske vist fik S4 Zoom er efterfølger, men den kom til at hedde K Zoom. Og hvor blev Galaxy S5 Active af? Jo, den dukkede op hos en amerikansk operatør i sommer, men først nu kommer den til resten af verden.

Der når at ske meget på 9 måneder i mobilverden, og det afspejles i det hurtige prisfald på nye mobilmodeller. Samsung Galaxy S5 kostede godt 5.000 kroner, da den kom på markedet i marts sidste år. Nu koster den fra omkring 3.500 kroner. For S5 Active, der på mange punkter er den samme telefon, vil Samsung have 5.000 kroner.

Det virker altså ikke helt hæderligt at sælge en let modificeret otte måneder gammel mobil, der er faldet 30 procent i pris til den originale pris.

Se bedste pris for Samsung Galaxy mobiler.

Hårdfør nok til den amerikanske hær

Men lad os begynde med den store forskel på S5 og S5 Active, for Galaxy S5 Active har da egenskaber, der gør den lidt unik på markedet, og som gør, at vi ikke straks kan affærdige den som overprissat. Allerede den almindelige S5 havde IP67-klassificering, hvilket betyder, at den er vand- og støvtæt. S5 Active er udover det klassificeret ifølge Milspec 810G.

Milspec 810G er den amerikanske hærs klassificering af produkter og indeholder fantastiske kategorier, som hvor godt et produkt kan tåle eksplosioner og beskydning. Det er dog ikke noget institut, der Milspec-klassificerer civile produkter, så hvis nogen oplyser, at et produkt er Milspec-klassificeret, betyder det, at det er designet til at leve op til kravene, men det er ikke kontrolleret af en uafhængig instans.

galaxy s5 active pris galaxy s5 active pris

Desuden er der ingen, der hævder at opfylde andet end valgte kategorier i Milspec 810G. I praksis betyder det i dette tilfælde, at Galaxy S5 Active ifølge Samsung kan tåle frit fald fra 1,2 meters højde mod betongulv eller asfalt.

Telefonen ser i hvert fald tillidsvækkende robust ud, med kanter i hård plast og et bagstykke, der er skruet fast. Eller? Nej, skruerne viser sig at være snyd, og bagstykket er lavet af samme tynde type plast, der klikkes fast på alle Samsung-mobiler.

Det betyder, at hvis du taber den på det førnævnte betongulv, falder batteriet nok ud. Det er dog ikke kun en dårlig ting. Det er ikke helt usædvanligt, at batteriet smadrer låsen til klappen på hårdføre telefoner, men her er alle dele formentlig hele bagefter. Det betyder dog, at du nok hellere må lade være med at tabe telefonen i regnen, hvis du ikke vil have vandskader, når klappen går løs.

Sådan finder du billig mobilabonnement.

Har rigtige menuknapper

Sammenlignet med andre mobiler, der hedder S5, mangler S5 Active fingeraftrykslæser. Til gengæld har den fået rigtige menuknapper og en ekstra knap, hvis funktion du selv kan vælge. På forhånd er den indstillet til, at et langt tryk tænder kameraet, og et kort tryk åbner appen barometer, et kompas, en lommelygte og et stopur. Alle sammen funktioner, du let kan finde apps til i Google Play, hvis du vil.

Jeg syntes allerede, S5 passerede en magisk grænse for, at telefonen blev for stor til hånden. S5 Active er yderligere lidt større på alle led og kanter, men i det mindste lidt bedre at holde om med siderne i rillet plast.

Derudover er det her en Galaxy S5, hvilket betyder, at den præsterer nærmest identisk og godt i ydeevnetest, den har en udmærket og stor skærm, den har et godt kamera med mange funktioner , men med en rodet brugerflade, og den har en temmelig overflødig pulsmåler på bagsiden.

galaxy s5 active pris galaxy s5 active

Sådan finder du billig mobiltelefon.

 

Strammere brugerflade

Samsung har længe været anklaget for at fylde deres mobiler med bloatware, det vil sige programmer installeret på forhånd, som du ikke kan fjerne, og som fylder i hukommelsen og fylder menuen med ikoner til apps, du aldrig bruger.

Allerede da Galaxy S5 blev lanceret, var de begyndt at rydde ud i bloatwaren, og med Galaxy S5 Active er de lykkedes så godt med det, at jeg ikke længere synes, Samsung fortjener den anklage. Mobilen har fra starten kun to skærme med ikoner til apps installeret på forhånd, og af dem er der flere af Googles end af Samsungs.

Turbodownload

I Galaxy S5 Active finder vi stadig mange af de små men smarte funktioner, der gjorde S5 god, såsom turbodownload, hvor du kan hente store filer hurtigt ved både at bruge 4G- og Wi-Fi-download parallelt, ultraenergibesparelse, hvor du kan klare dig to døgn på 10 procent batteri ved, at du kun får basisfunktioner, og muligheden for at skrue rigtig langt ned for skærmens lysstyrke, så du kan bruge telefonen i sengen ved siden af en, der sover, uden at forstyrre.

Dermed ikke sagt, at jeg uden forbehold er vild med softwaren. Samsungs Touchwiz er så tungt, at 2 GB RAM let bliver for lidt, uden at man egentlig får noget ud af det, og nogle gange er det som om, Samsung ændrer på og flytter ting, bare for at det skal være anderledes end Googles standard.

Sådan finder du billig taletid.

Konklusion

Når det kommer til stød- og vandsikre mobiler med topydeevne, er der ikke noget bedre at få fat i end Samsung Galaxy S5 Active, og det er sandelig ikke dårligt. Men i bund og grund er det en S5, en snart et år gammel mobil, der kommer på markedet, når S6 venter lige rundt om hjørnet. En 1.500 kroner lavere pris havde været berettiget.

Samsung Galaxy S5 activce – specikationer, pris, karakter

  • Mål: 145 x 73,4 x 8,9 mm
  • Vægt: 170,1 gram
  • Styresystem: Android 4.4.2
  • Processor: Qualcomm Snapdragon 801, Quad core 2,5 GHz
  • RAM: 2 GB
  • Indbygget Hukommelse: 16 GB, plads til hukommelseskort
  • Skærm: 5,1 tommer, 1920 x 1080 pixel, Super Amoled
  • Lagringsminne16 GB
  • Datahastighed: Op til 50 Mbit/s (4G), Wi-Fi
  • Kamera: 16 megapixel, autofokus, fotolys
  • Videooptagelse: 2K med 3840 x 2160 pixel
  • Opkobling: USB, Bluetooth 4.0, Wi-Fi, NFC, DLNA
  • FM-radio: Nej
  • GPS: Ja, med Google Maps
  • Batteri: 2.800 mAh
  • Standbytid ifølge Samsung: 480 timer
  • Taletid ifølge Samsung: 29 timer
  • Videotid ifølge vores test: 8 timer 19 minutter

 

2nd opinion
Erik Mørner: Det er ikke tit, vi finder en smartphone, der desuden er så hårdfør. Det er virkelig velkomment, eftersom man ellers ofte tvinges til at vælge mellem smart og hårdfør. Med tanke på, at alternativerne er så få, bliver Galaxy S5 Active let et godt valg, men det betyder ikke, at prisen føles helt berettiget.

Mobils batteritest
Batteriets videotid: 8 timer 19 minutter

Spørgsmål og svar

Hvad er den her magasinkiosk, der ligger som en startskærm?

  • Det er en let glorificeret widget til nyhedstjenesten Flipboard. Den kan fjernes, hvis du ikke er interesseret i at få tilfældige nyheder fra forskellige kilder om emner valgt af dig.

Hvordan er den at ringe med?

  • Vi oplever modtagelsen som ret normal, og lydvolumen er høj men lidt hul og skinger. Der samme gælder med højtaleren slået til.

Er der meget nyt i softwaren?

  • Næsten ingenting sammenlignet med Galaxy S5, og selvom du har en lidt ældre Samsung mobil, genkender du standardprogrammerne.

Et alternativ for dig, der…
Hårdfør: Hvis du alligevel skal købe en gammel mobil for at få en hårdfør, kan forgængeren Galaxy S4 Active være et mere fornuftigt valg prismæssigt. Den er stadig god, har et mere smidigt format og koster 1.000 kroner mindre end hvad Galaxy S5 Active koster.

 

Plus

  • Tåler stød
  • Mange smarte funktioner

Minus

  • Stor og lidt klodset
  • Dyr
  • Lidt gammel

Samsung Galaxy S5 Active – karakter

Telefoni & Data: 9/10

Multimedie: 8/10

System & programmer: 7/10

Brugeroplevelse: 8/10

Materiale & kvalitet: 7/10

Total: 78 %