iPad Pro og ny MacBook Air får understøttelse af pen
Da iPhone blev lanceret i 2007 gik Steve Jobs i hårdt angreb på stylus-penne, der den gang i stor udstrækning blev brugt til smartphones.
Jobs’ angreb gik måske ikke direkte på pennene, men i lige så høj grad på den måde, som smartphones var bygget op på – var det nødvendigt at bruge en pen for at bruge sin smartphone, så var det et stort problem, mente Jobs.
Men i hvert fald har det været konsensus, at Apple lige siden Jobs udfald har hadet penne – det ser dog ud til at blive ændret.
Nye rygter siger nemlig, at den kommende iPad Pro (den er dog også kun på rygte stadiet) bliver udstyret med en pen for at åbne op for helt nye arbejdsmuligheder.
Sådan finder du bedste pris på iPhone.
Pen som tilbehør
Det er KGI Securities, der bringer de nye rygter til torvs og rygterne fra den side plejer at holde vand. De siger, at Apple er tæt på at lancere iPad Pro med skærm på 12,9 tommer skærm. Pennen skulle dog ikke følge med fra start, men kan købes som tilbehør, hvis man mener, man har behov for en pen for at få det optimale ud af den.
Årsagen til, at pennen kun kan købes som tilbehør skulle være, at Apple ikke ønsker en højere pris for den nye iPad Pro for dem, der ikke har behov for pennen.
Pennen i sig selv kører på batteri og skal oplades med et Lightning-stik, lige som iPhone og iPad.
Sådan finder du det billigste mobilabonnement.
Apples tanker med pennen
Bortset fra, at pennen skal gøre det lettere at få mere præcise resultater, når man tegner, redigerer billeder eller skriver sammenlignet med en almindelig kapacitiv pen, så er der ingen yderligere informationer om, hvilke tanker Apple ellers gør omkring brugen af pennen og hvilke apps, der bliver understøttet.
Det bliver også interessant at se, om pennen vil kunne fungere på nuværende iPads og alle kommende iPads eller om det kun gælder bestemte udgaver af iPad.
Se også: Sammenlign priser på mobilabonnement.
Ny MacBook Air med pen
Ud over rygterne om en iPad Pro, siges det også, at Apple snart er klar med en ny Macbook Air med skærm på 12 tommer – også denne skulle blive understøttet af pennen.