Så dårlig var Cortana til at spå om Premier League
Der er store forventninger til Microsofts stemmeassistent Cortana, der ventes at blive integreret i stort set alle aspekter af Microsofts kommende online-aktiviteter. I sommer blev den også brugt til at spå om resultater fra VM i fodbold og den har også prøvet kræfter med NFL – angiveligt med ret stor succes.
I sidste uge kunne vi så skrive, at Cortana nu også ville forsøge sig med at spå om resultaterne fra Premier League. Den slap dog ikke så heldigt fra weekendens kampe. Den spåede blandt andet, at Arsenal ville slå Tottenham, at West Ham ville banke Manchester United og at Everton skulle bruge et mirakel på at slå Liverpool og at Liverpool ville løbe med sejren.
Tottenham slog Arsenal, West Ham og Machester United spillede uafgjort og det samme gjorde Everton og Liverpool.
Cortana benytter sig af søgeresultater fra Bing for at tjekke resultatet af tidligere kampe og laver så en vurdering ud fra det.
Se også: Find bedste pris på de bedste mobiler.