Trådløs opladning til Samsung Galaxy S3 bliver forsinket – for at drille iPhone 5?

Samsung præsenterede trådløs opladning, da Samsung Galaxy S3 blev lanceret. Den form for opladning kan dog blive forsinket helt frem til september - hvor iPhone 5 pudsigt nok rygtes at komme.

Trådløs opladning til Samsung Galaxy S3 bliver forsinket – for at drille iPhone 5?

Da Samsung Galaxy S3 blev lanceret for en uge siden, drejede det meste sig naturligvis om selve telefonen – men der blev også vist noget spændende tilbehør frem, tilbehør som Mobil.nu kunne afsløre flere dage inden lanceringen.

Det drejer sig om trådløs opladning af Samsung Galaxy S3, som vil blive solgt som ekstra tilbehør. Desværre tyder noget på, at denne opladningsteknik ikke foreløbig ser dagens lys. Ny melding siger nemlig, at vi kan risikere at skulle helt hen i september måned, inden teknikken er klar.

Det skulle den britiske mobilforhandler MobileFun har forklaret over for websitet slashgear.com.

Det spekuleres i, at forsinkelsen skyldes, at Samsung og chipproducenten Qualcomm, sammen med en række andre firmaer, ønsker at skabe en fælles standard for denne form for opladning.

Her på redaktionen kan vi ikke lade være med at spekulere på, om Samsung med vilje udskyder lanceringen af deres løsning til trådløs opladning.

Ifølge seneste udmeldinger fra Apple-leverandører, der skal levere dele til den kommende iPhone 5, så kommer iPhone 5 nemlig til september. Samsung er udmærket klar over, at de vil få en masse opmærksomhed, når deres løsning til trådløs opladning kommer på gaden og venter Samsung med at lancere tilbehøret til september kunne det dermed være lidt grus i Apple-maskineriet, hvis iPhone 5-lanceringen til september viser sig at holde stik.

Kilde.