Sådan skal skærmteknik fra Apple Watch komme over i iPhone
I følge ETnews undersøger Apple lige nu, om det er muligt at erstatte det gennemsigtige folie, der bruges i kapacitive touch-skærme til at aflæse tryk med et nyt materiale baseret på silvernanotråd.
Apple skulle have fået produkt-samples ind fra flere producenter, blandt andet Samsung Display, LG Display og Japan Display.
Silvernanotråd skulle give betydeligt bedre følsomhed ved tryklæsningen og skulle også fungere på fleksible skærme. Når det masseproducere skulle det også være billigere at producere.
Se prisguide: Find den billigste iPhone
Apple Watch-teknik i iPhone og iPad
Det spekuleres i, at Apple overvejer at kombinere dette med safirglas og at det er tænkt til at tages i brug, så man kan få Force Touch ind i iPhone og iPad. Force Touch er en teknik i Apple Watch, som gør, at uret kan mærke forskel på, om man trykker let eller hårdt på skærmen.
I følge ETnews skal silvernanotråden først bruges i skærmen til iPad Pro næste år. Det i sig selv er en interessant oplysning, for det betyder, at iPad Pro igen igen bliver forsinket, hvis den da overhovedet kommer eller eksisterer.
Læs også: Anmeldelse af iPhone 6s