Spotify klar i iPad-version

Ventetiden er ovre! Spotify har nu lanceret sin iPad-app, der bl.a. har en fuldskærmsvisning med højtopløste albumcovers.

Spotify klar i iPad-version

Hvis man har ville bruge Spotify på sin iPad har man hidtil været nødsaget til at bruge iPhone-udgaven og forstørre skærmbilledet, så det passer til iPad. Nu har Spotify dog lanceret en højtopløst version af programmet, der er særligt udviklet til iPad. Den nye version af programmet til iPad kommer blot få uger efter lanceringen af en opdateret Android-klient.

Hvis man skal sammenligne iPhone-versionen med den nye udgave til iPad, er det først og fremmest den tablet-optimerede brugerflade, der kommer i tankerne. Programmet fungerer nu langt bedre på iPad og er endda udviklet, så det understøtter den høje opløsning på den nye iPad. Det betyder bl.a. at man benytter albumcovers i høj opløsning.

Andre interessante funktioner inkluderer cross-fade mellem sange ogsåkaldt "gapless playback". Det betyder at man ikke oplever nogen pause mellem numre. Programmet fungerer desuden med AirPlay, og man har opdateret brugergrænsefladen, så det er lettere at søge efter musik.

Hvis du har en Spotify Premium-konto, kan du hente den nye app i App Store lige her. Hvis du ikke har en Premium-konto, kan du kun teste programmet i 30 dage.