LG blev fejlciteret: Vi dropper ikke Windows Phone
I mandags blev historien om, at LG ville droppe Windows Phone, bragt over hele verden, dog ikke her på mobil.nu, for vi vurderede, at historien ikke holdt vand. Og det viser sig nu, at det da heller ikke passer.
LG afviser i hvert fald, at det har noget på sig, over for Pocket Lint.
”Intet af det er sandt. Korea Herald [der bragte rygterne til torvs, red.] viser sig igen fra sin spekulative side”, lyder det fra en talsperson fra LG.
LG indrømmer, at de satser mest på Android lige nu, men LG vil give deres kunder flest mulige valgmuligheder, så derfor vil de også fremadrettet satse på Microsofts styresystem.
Læs test af LG Optimus 7 her.