Galaxy S6 Active er lige på trapperne

Samsungs hårdføre variant af Galaxy S6 ser ud til at være lige på trapperne, men kommer den hertil?

Galaxy S6 Active er lige på trapperne

Mere og mere taler for en snarlig officiel lancering af Samsung Galaxy S6 Active, der hårdføre variant af S6.

Flere pressebilleder er lækket ud, nu senest fra Evan Blass (@evleaks) her ovenfor, men det blegner lidt i lyset af, at specifikationer for telefonen har været at læse på Samsungs egen amerikanske side en tid.

Specifikationerne var nok snarere lokkemad end de rigtige egenskaber, da blandt andet mål og vægt var identiske med den almindelige Galaxy S6. Men bare det faktum, at Samsung har en produktside for modellen bekræfter jo, at den er på vej.

Se inden du køber: Sammenlign priser på Galaxy S6

 

Kan tage lang tid inden Galaxy S6 Active kommer til Danmark

Samtlige lækkede billeder af mobilen har et logo fra den amerikanske operatør AT&T på sig. Da Samsung Galaxy S5 Active blev lanceret, blev den til at begynde med kun solgt af AT&T i USA, og det tog godt et halvt år, inden den kom hertil. Der er stor risiko for, at der sker det samme med S6 Active.

Ifølge rygterne skal S6 Active have omtrent samme egenskaber som S6, men har et ekstra stort 3500 mAh-batteri, eventuelt til at skifte ud, og plads til hukommelseskort, noget mange har savner i S6.

Se guide: De bedste mobilabonnementer med 4G