Apple: iOS giver nu en times ekstra batteritid

Den nye iOS 9 vil give en times ekstra batteritid ved normalt brug.

Apple: iOS giver nu en times ekstra batteritid

Rygterne om iOS 9 gik på, at der primært ville blive tale om forbedringer af systemet og at der ville være langt mellem de helt store nyheder. Det ser ud til at holde stik – men små nyheder kan jo også være gode nok.

En af de små nyheder går på, at iOS 9 får forbedret batterilevetid, så man kan få en times ekstra brug ud af iPhone eller iPad ved normalt brug. Så i stedet for at skulle lade sin iPhone op kl 17 om eftermiddagen, kan man nu vente til kl 18.

 

3 ekstra timer ved begrænset brug

Apple har også tilføjet en batterisparefunktion, der skulle give tre timers ekstra batterilevetid med begrænset brug.

En anden lidt større nyhed er måske, at iOS 9 kun kræver 1 GB ledig plads på iOS-enheden mod de hele 5 GB, som iOS 8 krævede.

iOS 9 blev lanceret på det store Apple event, WWDC 2015.