Så er det slut med SMS-beskeder fra Google Kalender
En gang var det en rigtig fin funktion, at man kunne få en SMS-notifikation sendt fra Google Kalender, når en oprettet begivenhed nærmere sig tidspunktet.
Inden smartphones for alvor blev allemandseje, var det nemlig praktisk, at man kunne oprette en kalenderbegivenhed i Google Kalender på computeren og så indstille kalenderen til at sende en sms til ens mobil 30 minutter eller hvad man nu valgte før begivenheden startede.
Men i takt med, at rigtig mange har fået en smartphone og i takt med at flere og flere bruger kalender-widgets på deres smartphones, så man hele tiden kan se ens kalender, så er der grundlæggende ingen grund til at have mulighed for at sende en SMS fra ens Google Kalender. Tjenesten stopper i hvert fald fra den 27. juni, oplyser Google.
Man kan dog stadig få sendt en mail om en kommende kalenderbegivenhed.