Video: Er det Samsung Galaxy S3 i aktion?
Igår var det billeder, og i dag er det video. Der er godt gang i nyhedshjulet, når det handler om Samsungs kommende flagskibstelefon. På en vietnamnesisk hjemmeside sidder en gut med det, der synes at være den kommende Samsung-topmodel Galaxy S3, og det er der kommet en lille video ud af, som du kan se herunder.
Læs også:
Videoen stammer fra det det vietnamnesiske site tinhte.vn, og ud over at vise enheden lidt frem for os nysgerrige mobilbrugere, så løftes sløret også for en del af de kommende specs i Samsung Galaxy S3.
Som du selv kan se, så er der ingen hjem-knap på forsiden, og det er vel nok det mest bemærkelsesværdige i den telefon, som vi alle går og venter spændt på dukker op.
Vi har tidligere skrevet om telefonens rygtede specifikationer, men her er lidt mere håndfaste specs fra vieoen. Den kommer med 1,4 GHz quad-core processor, en 4,6 tommer stor skærm med en opløsning på 720 x 1184 pixel og 320 ppi. Galaxy S3 får et kamera på 8 megapixel og den får NFC. Batteriet bliver på 2050 mAh og den får 1 GB ram, 16 GB intern lager + MicroSD-kortudvidelse. Og så kommer den selvfølgelig med Android 4.0.3 Ice Cream Sandwich.
Hvad mener du om videoen? Er det den ventede S3 eller er der her tale om en anden telefon? Deltag i debatten herunder eller kom med dit bidrag på vores facebook-site.