Facebook benægter de vil kaste sig over musikstreaming

For nylig gik der rygter om, at Facebook ville kaste sig over musikstreaming, men det afviser de nu - dog kan noget andet være på bedding.

Facebook benægter de vil kaste sig over musikstreaming

Nylige rygter om, at Facebook skulle have planer om at kaste sig over musikstreaming og gå i direkte konkurrence med Spotify og Apple Music afvises nu af Facebook selv.

En kilde fortæller til The Verge, at det sidste Facebook vil er netop at gå ind i kampen mellem musiktjenester som Apple Music og Spotify. Det er ikke en køn kamp, der foregår mellem Spotify og Apple og der er nærmest direkte hadsk stemning mellem selskaberne. Spotify udsendte for nylig en mail til iPhone-ejere, hvor de opfordrer dem til at stoppe med at betale gennem Apples App Store og bestille abonnement direkte gennem Spotifys hjemmeside i stedet og på den måde få det billigere. Apple tager nemlig 30 procent af alle indtægter via App Store – en praksis der i øvrgt bliver granset af de amerikanske konkurrencemyndigheder.

Se også: Mobilabonnementer med musik

 

Andre musikplaner 

Facebook har dog stadig en interesse i at komme ind i musikindustrien, siger en kilde til The Verge. Den sociale gigant menes stadig at være i kontakt med flere pladeselskaber, hvilket også var det, der satte gang i rygtet om den nu benægtede musiktjeneste fra Facebook. I stedet tror man nu, at Facebook vil lave noget unikt, som ingen andre selskaber tilbyder.

Hvad det præcis er, Facebook vil, ved vi ikke. Man kan spekulere i, at Facebook i hvert fald på en eller anden måde vil ind i musikindustrien. De har allerede et veludbygget socialt netværk, der kobler fans og artister sammen. Derudover samarbejder de med Spotify, venner kan se hinandens favoritsange, dele spillelister, og artister kan lade brugere spille deres musik direkte på Facebook.

Se også: Sammenlign og spar penge på mobilabonnementer