DLNA: Stream uden Airplay
Mange iPhone-ejere kender udmærket til Airplay, men for dem, der ikke gør det, vil jeg gerne hurtigt nævne, at det er en teknologi, der tillader dig at streame mobilens indhold til dit tv – trådløst, uden besvær og uden tidskrævende forbindelser.
Men vidste du, at der kom en anden teknik før Airplay, som gør præcis det samme? Protokollen, som det hedder i fagsprog, kaldes DLNA, Digital Living Network Alliance, og er en teknik, der fungerer, uanset hvilken producent der står bag de pågældende produkter.
Hvordan fungerer DLNA i praksis
Hvis du ser en gadget med et DLNA-logo, når du står i butikken og vil shoppe gadgets, betyder det, at det er en garanti for, at denne gadget arbejder sammen med alle andre gadgets med det samme logo (og gadgets med UPNP-understøttelse). Har du en DLNA-certificeret Blu-ray-afspiller og en DLNA-certificeret mobiltelefon, skal du altså trådløst kunne få adgang til mobilt indhold via Blu-ray-afspiller og omvendt. Lad os sige, at du har en masse film gemt i din Blu-ray-afspiller, men at du hellere vil se dem på din tablet i soveværelset – så tænder du de pågældende ting, tænder for DLNA og vælger, at du vil afspille filmen på tablettens skærm i stedet for direkte på dit tv.
Bag DLNA-standarden står flere hundrede virksomheder. Nogle af dem, som du sikkert vil genkende, er Samsung, Motorola, LG, Nokia, Ericsson og Sony. Sammen forsøger de at skabe kompatibilitet mellem hjemmets gadgets, så du som bruger nemmere kan koble dem sammen og dermed bruge dine filer mere frit. Som du sikkert har bemærket, så mangler Apple blandt de eksempler, jeg anførte. Det er, fordi Apple har valgt ikke at deltage i DLNA-foreningen men i stedet er gået sine egne veje ved at skabe Airplay.
Der er fordele og ulemper ved begge metoder. DLNA er for eksempel ikke helt hundrede procent perfekt, når det kommer til funktionalitet, hvilket er problematisk, da logoet skulle være en garanti for funktionaliteten. Det, du ved, når du køber en DLNA-certificeret gadget, er, at de grundlæggende funktioner er der, men du ved ikke, hvor avanceret producenten har valgt at indbygge denne understøttelse i produktet. Ulempen ved Airplay er primært, at der findes så få produkter, der er Airplay-certificerede indtil videre. Du bliver ligeledes også meget låst fast til Apple-produkter såsom iTunes, og hvis du ikke er tilfreds med det, er det ikke længere så enkelt og let at bruge Airplay.
Seneste nyt om Tablet
Her finder du efterfølgende nyt og anvisning til de seneste nyheder om emnet. Redaktionen har bragt sagen videre. 11/4/2012 fulgte vi op med sagen; Test: Skal den gamle iPad skiftes ud med den nye iPad? – Næste artikel om temaet finder du her. Seneste nyheder om Tablet findes her..