Ny iPhone og Android app til byggebranchen
Denne Carl Ras app til iPhone og Android gør det blandt andet muligt at købe ind på farten, scanne stregkoder og bestille eller foretage pristjek og finde nærmeste engroscenter via GPS.
Man kan scannevarer via stregkoden og derefter bestille varer uden at skulle søge efter dem.
”Det er oplagt for en håndværker som står på en byggeplads, og er ved at løbe tør for en speciel type søm. Så kan han blot scanne pakken med søm i, hvorefter de kan bestilles direkte via telefonen med blot et enkelt klik”, fortæller Kurt Hindkjær, Web manager hos Carl Ras.
Appen henvender sig til professionelle håndværkere, virksomheder og til gør-det-selv folket og er gratis at bruge og hente til iPhone og Android.
Med den nye app kan du:
* Vælge mellem faktura- eller kreditkortbetaling
* Scanne varestregkoder og bestille hurtigt eller lave pristjek
* Tjekke lagerstatus og leveringstider
* Finde nærmeste engroscenter via GPS og ruteplan
* Genbestille varer fra dine personlige indkøbslister
* Søge på varer og se billeder, priser og beskrivelser
* Få dag-til-dag levering, dér hvor du ønsker og meget mere.
Den nye Carl Ras-app kan gratis hentes via App Store og Google Play.