Android taber markedsandele – iOS vokser
I løbet af de sidste tre måneder blev der solgt 329 millioner smartphones og af dem kørte de 319 millioner eksemplarer med enten iOS eller Android – det svarer til samlet 96,8 procent af den samlede smartphone-kage.
Android dominerer som ventet med 82,2 procent af markedet, mens iOS har 14,6 procent af markedet. Dog er der gået tilbage for Android, der i samme periode sidste år sad på 83,8 procent af markedet og iOS er gået frem fra 12,2 procent.
Se også: Guide til billige iPhones
Trist for Microsoft
Trist set det ud for Microsoft og Windows Phone med 2,5 procent, en mindre tilbagegang fra 2,8 procent sidste år. Noget tyder på, at Windows Phone ikke har så godt fat i udviklingslandene, som Microsoft ellers selv har antydet. Microsoft kan ellers tilbyde nogle af de allerbedste mobiltelefoner, når det gælder lowend-segmentet.
Også Blackberry bliver ved med at miste markedsandele og har i dag 0,3 procent af markedet og dermed er så godt som færdige på den front.
De sidste 0,4 procent tilhører så ”Andre”.
Se også: De bedste Windows Phones
Tæt på mættet marked?
Tallene kommer fra Gartner og selv om der bliver solgt flere smartphones end nogensinde før, så noterer de sig, at smartphone-markedet måske endelig er ved at nå et mæthedspunkt, selv i Kina. De hæfter sig nemlig ved, at væksten for smartphone-salget på globalt plan er den laveste siden 2013 med en stigning på 13,5 procent.
Der er dog stadig tale om en pæn stigning, men den er altså ikke så voldsom som tidligere.
Gartner ser også en klar tendens til, at køberne går efter enten de dyre topmodeller eller billige 4G-mobiler.
Se også: Guide til de billigste 4G-mobiler