Huawei Honor 7i – kameraet bag på er også selfie-kameraet foran
Huawei Honor 7i er ikke helt som de fleste andre mobiltelefoner. Den har nemlig kun et kamera – men hvilket kamera! Umiddelbart sidder kameraet på bagsiden med sine 13 megapixel, men det kan så flippes om på den anden side og fungere som selfie-kamera på forsiden af telefonen.
Kameraet kan også placeres, så man kan tage billeder fra alle mulige mærkelige vinkler.
Når man flipper kameraet om på fronten til selfies, så aktiveres ansigtsgenkendelse og smil-udløser automatisk.
Sony bag kameraet
Det er Sony, der står bag kameraet med de nævnte 13 megapixel. Derudover har det dobbelte fotolamper med blænde f/2.0 og 28 mm vidvinkel optik. Optikken er lavet i safirglas, der skulle sikre det mod at blive ridset ved almindelig dagligdags brug.
Nyt placering til fingeraftryksscanneren
Honor 7i har også fingeraftryksscanner og den er placeret et usædvanligt sted, nemlig langs den ene side. Placeringen giver faktisk god mening, da det vil være let at ramme med tommelfingeren.
Fingeraftryksscanneren kan bruges til at låse telefonen med, til at tage billeder med, sikre filer og apps og indstilles til flere brugere.
Specifikationer
Skærmen er 5,2 tommer med fuld HD-opløsning og indhyllet i metalramme. Der sidder otte kernet Snapdragon 616 processor i den med 2 GB RAM og den indbyggede hukommelse er på 32 GB. Der er også plads til microSD-kort. Batteriet er på 3.100 mAh.
Honor 7i kommer med Android 5.1 fra start med Huaweis egen brugerflade EMUI 3.1 trukket hen over. I første omgang ser Honor 7i ud til kun at ramme det asiatiske marked.