HTC lancerer den næste One den 20. oktober
HTC-chefen Cher Wang har tidligere i år lovet, at den klassiske Hero-serie bliver vækket til live igen med en ny mobil i oktober.
Nu har producenten bekræftet, at de vil præsentere en ny telefon – formentlig One A9 – ved et event, der skal sendes live på nettet den 20. oktober med start klokken 18, dansk tid.
Se også: De bedste priser på HTC One
Modstridende oplysninger
Forhåndsoplysningerne om One A9 (kodenavn Aero) har været modstridende. Tidlige oplysninger fortalte, at telefonen får en 5,2 tommer skærm med buet glas, QHD-skærm og en MediaTek X20-systemprocessor med 10 kerner og 4 GB i ram-hukommelse.
Den kendte profil @evlaeks hævder dog, at One A9 får noget mere beskedne specifikationer med en full HD-skærm på 5 tommer, en Snapdragon 617-processor og 2 GB i arbejdshukommelse.
HTCs event vil kunne ses her.