Huawei Honor test – bøllebankende billig og blændende Android

De unge og prisvenlige kinesere driller nu de gamle og dyrere kolleger med glimrende Android-alternativ.

Huawei Honor test – bøllebankende billig og blændende Android

Huawei er kendt som de billige kinesere, der leverer, til prisen, rigtig fine Android-smartphones. Herhjemme er det smartphones til en pris på omkring 1.000 kroner, vi har set mest af fra producenten.

Nu er de så også klar til at sende U8660 Honor ud på markedet.

Jeg beslutter mig for ikke at tjekke prisen ud, inden jeg går i gang med at teste. For her er nemlig tale om en smartphone, der på papiret skal mænge sig med topmodellerne fra de etablerede Android-producenter, altså HTC, Samsung, LG, Sony Ericsson/Sony og Motorola.

Skærmen
Men hvad er det så for en størrelse, som Huawei sender ud på det danske marked? Jo, den har en skærm på 4 tommer med 480 x 854 pixel.

Den er dog kun af typen TFT og ikke AMOLED eller Super AMOLED. Der er ikke helt så meget spræl i farverne på en TFT-skærm som på en AMOLED-skærm, og AMOLED-skærme bruger også mindre batteri.

Til gengæld skulle TFT-skærme så kunne holde længere, men da de fleste nok ikke har deres smartphone mere end et par år, inden de skifter ud igen, er det næppe et problem, man skal bekymre sig om med sin AMOLED-mobil.

Med hensyn til farverne på skærmen, så er det dog kun noget, langt de fleste vil kunne se forskel på ved en direkte sammenligning med telefonerne ved siden af hinanden. Personligt har jeg i hvert fald været rigtig glad for farverne og skarpheden på Honors skærm.

Skærmresponsen er rigtig fin, så selvom jeg ikke kender prisen, mens jeg tester telefonen, vil jeg dog skyde på, at Honor får en pris på over 3.000 kroner.

Sammenlignet med modeller som Samsung Galaxy S II, HTC Sensation XL og Sony Ericsson Arc S oplever jeg skærmen som værende på niveau, når det gælder skærmrespons.

Den fine skærm egner sig fint til at surfe på nettet med og det sluger det meste råt.

SE MASSER AF BILLEDER AF HUAWEI HONOR I FUNKTION MED KOMMENTARER ØVERST I ARTIKLEN.

Sagen efterfølgende

Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. Redaktionen fulgte op på sagen. 1/2/2012 fulgte redaktionen op med artiklen; Får din smartphone eller tablet Android 4.0? Og hvornår sker det? Få svaret her!Klik her for at gå til artiklen.. Tjek også seneste nyt om emnet her..