Fossil vil udfordre Apple Watch – køber Misfit
Misfit er gået fra at være et crowdfundingprojekt til at blive en stabil spiller på markedet for aktivitetsarmbånd. Nu står det klart, at næste skridt for selskabet er at blive en del af urproducenten Fossils virksomhed.
Fossil annoncerede for nylig, at de vil begynde at lave Android Wear-ure. Pointen med Misfit-opkøbet skal være at integrere den teknik og kundskab om kropsnære enheder, som startupselskabet besidder. På den måde slipper Fossil for at bruge tid og penge på forskning og udvikling, og kan hurtigere få gang i produktionen af nye enheder, der frem for alt skal kunne konkurrere med Apple Watch.
Se også: Se priser på alle danske mobilabonnementer
Misfit i 16 af Fossils mærker
I løbet af 2016 har urproducenten tænkt sig at bruge Misfits teknik i 16 af deres mærker, blandt andet til smarte ure, der produceres under navnene Fossil og Skagen.
Men selskabet ser ikke kun opkøbet som en mulighed for at skabe nye produkter. De overvejer også at lancere helt nye mærker eller søge partnerskaber med andre aktører inden for områder som for eksempel musik, sundhed og omsorg, skriver Apple Insider.
Forretningen beregnes at blive endeligt afsluttet i slutningen af 2015, forudsat at den bliver godkendt af konkurrencemyndighederne i USA.
Se også: Test af smartwatch