Google fjerner Oracles javakode fra Android N

Efter at have tabt en retssag til Oracle er Google nu begyndt at omskrive styresystemets javakode.

Google fjerner Oracles javakode fra Android N

I en meddelese til sitet VentureBeat har Google tilkendegivet, at de er i færd med at udskifte Androids Javasprogbibliotek med et nyt baseret på Open Souce-projektet OpenJDK i den næste version af Android.

I en retsproces, der har kørt i årevis, sagsøgte Oracle Google for, at de sidstnævnte havde brugt Javakode, som Oracle mener at have copyright på uden at betale licensafgifter. Android bygger i stor udstrækning på programsproget Java, som Oracle har udviklet, men som er open source og derfor licensfrit.

Se også: Find de bedste og billigste mobilabonnementer

Oracle har copyright på koder

Oracle har derimod hævdet, at de APIer, Google bruger, er nogle, Oracle har copyright på. En API er i princippet en opsætning af instruktioner og tal, der bruges for at forskellige programmer skal kunne kommunikere og dele information med hinanden. Lidt som en dansk-engelsk ordbog.

I første instans fik Google ret, da dommeren anså, at en API er en funktionel nødvendighed for, at forskellige applikationer skal kunne kommunikere, ikke et kreativt værk i sig selv. Da Oracle appellerede dommen, faldt udfaldet ud til deres fordel, og da Højesteret endelig bestemte ikke at tage sagen op, afgjordes sagen til sidst til Oracles fordel.

Se også: Billig Nexus 6P

Google erstatter koden

At Google nu vælger at erstatte koden, som Oracle hævder at have copyright på, betyder, at de slipper for at betale licensafgifter, men samtidig skal de fleste apps og tjenester, der henter information fra hinanden, skrives om.

Almindelige brugere vil forhåbentlig ikke mærke noget til arbejder, der foregår i baggrunden.

Kilde