Microsoft Band 2 vil snart kunne styre din Volvo

Til foråret kan du med Microsoft Band 2 kommandere rundt med din Volvo.

Microsoft Band 2 vil snart kunne styre din Volvo

Bilproducenterne vil gerne have smartphones og wearables til at lege med bilerne, og derfor ser vi flere og flere bilrelaterede ting på blandt andet CES 2016, hvor der generelt bliver præsenteret mange produkter relaterede til tingenes internet eller Internet of Things.

Nu er det Microsoft og Volvo, der sammen har gjort det muligt at tale med din bil via Microsoft Band 2. Appen hedder Volvo on Call, og har du forbundet din Volvo med den, kan du tale med den via Band 2, Microsofts smarte armbånd.

Se også: De bedste tilbud på Lumia 950

Sådan kan Microsoft Band 2 styre Volvo-biler

Du kan indstille navigationen, låse dørene, tænde for airconditionen, blinke med lygterne eller dytte. De sidste to kan jo være mægtig smart, hvis du er blevet væk fra din bil på parkeringspladsen.

Det mest brugbare af alt det her er nok at kunne bede bilen om at navigere et bestemt sted hen, da mange af de andre muligheder er lige så lette bare at gøre manuelt, som du altid har gjort, end at bruge appen. Det er ofte tilfældet med disse opkoblede biler og tilhørende apps.

microsoft band 2 volvo call

Band 2 til Volvo klar til foråret

 

Skulle der være noget andet brugbart, skulle det da lige, som nævnt, være at få bilen til at blinke med lygterne, hvis du ikke kan finde den. Så ejer du en Volvo, der er kompatibel med Band 2, får du til foråret muligheden for at overbevise mig om, at det er smartere at bede bilen om at skrue op for varmen eller at låse dørene op ved at bruge Microsoft Armband 2 i stedet for bare at gøre det på den gode gammeldags måde…

Se også: Nyheder om opkoblede biler