Nu ved vi hvornår Galaxy S6 og Galaxy S5 får Android 6.0 Marshmallow

Galaxy S6, Galaxy S6 Edge og Galaxy S6 Edge+ står til at få Android 6.0-opdateringen til februar.

Nu ved vi hvornår Galaxy S6 og Galaxy S5 får Android 6.0 Marshmallow

Mange Android-brugere, der ikke ejer en Nexus-mobil, venter stadig på den nyeste opdatering af styresystemet – Android 6.0.

Selvom det muligvis er den bedste version, der er lanceret af Android, må selv de Android-brugere, der har investeret i en af de dyrere og nyeste mobiler, vente tålmodigt og mange har endnu ikke fået deres opdatering.

Det gælder også ejere af Samsungs topmodeller Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge.

Men nu kommer der endelig lidt information, om end via en lækage. De nye oplysninger dækker Samsungs topmodeller fra 2014 og 2015.

Se også: De bedste tilbud og rabatter på Samsung Galaxy S6

Galaxy S6, Galaxy S6 Edge og Galaxy S6 Edge+ får snart Android 6.0

Mobipicker har fået fat i et dokument, der viser, at vi må væbne os med tålmodighed endnu et par uger eller måneder, før vi får vores Android 6.0 opdatering til Samsungs toptelefoner. Opdateringerne vil komme som følgende:

Galaxy S6, Galaxy S6 Edge og Galaxy S6 Edge+ får deres opdatering en gang i februar eller marts, phablet-versionen Edge+ kommer dog først.

Galaxy S5 og Note 4 får Android 6.0 til marts eller april

Når det gælder Galaxy S5, Galaxy Note 4 og Galaxy Note Edge kommer opdateringen til Android 6.0 i marts eller april.

Galaxy Note 5 får også sin opdatering i februar. Der er dog ikke nogen specifikke datoer endnu – det er heller ikke så interessant for os i Danmark, da den ikke sælges herhjemme.

SamMobile rapporterer, at Samsung allerede nu er i gang med at teste den nye Android-version, selvom de endnu ikke er klar til at rulle den ud.

Mindst en Galaxy S5-ejer har ifølge SamMobile ved en fejl fået en Android 6.0.1 Marshmallow version, der virker ægte.

Se også: Test af Samsung Galaxy S6

Galaxy S7 har Android 6.0 fra start

Kommende mobiler fra Samsung, som Galaxy S7, får Android 6.0 allerede fra starten. Rygterne taler om en salgsstart for Galaxy S7 den 11. marts, efter den er blevet præsenteret ved MWC 2016.

Kilde