Norske Opera står over for milliardsalg til kinesisk konsortium

Opera bør tage imod et tilbud på 8 milliarder kroner, som et kinesisk konsortium skulle være villige til at betale for den tidligere online-gigant, mener Operas bestyrelse.

Norske Opera står over for milliardsalg til kinesisk konsortium

Norske Opera har været med på webbrowser-scenen stort set lige så lang tid som jeg kan huske tilbage – også når det gælder mobiltelefoner. Og de har været en dominerende spiller.

Opera slog sig op på at de med deres webbrowser- og server-teknik kunne reducere datatrafikken med op mod 90 procent, hvilket var rigtig godt i “gamle dage”, hvor megabyte prisen over det mobile internet var skyhøj og hvor netværkene var langsomme.

Se også: Surf ubekymret løs med mobilen – mobilpakker med masser af data

Kinesere vil betale 8 milliarder for Opera

Det, der en gang var styrken ved Operas webbrowser, er i dag ikke helt så attraktivt i flere dele af verden, men at de stadig er et rigtig stærkt brand med potentiale ses ved, at et kinesisk konsortium er villig til at betale det, der svarer til lige knap 8 milliarder kroner.

Operas bestyrelse skulle have bakket op om købet, som de mener vil være den rette vej for selskabet.

Se også: Fri data på mobilen? Se guide til datapakker

 

Hård konkurrence fra tech-giganterne 

Opera får i dag benhård konkurrence af for giganter som Firefox, Chrome og Safari, der alle findes til både computere og mobiltelefoner og der findes ellers uhyre mange andre gode webbrowsere på markedet i dag – flere af dem kan også komprimere mobildata, så websiderne læses hurtigere ind samtidig med at man reducerer dataforbruget.

Opera har også udviklet deres komprimeringsteknik til at kunne bruges i Android-apps og de har også en tv-platform klar til smarttv, som skulle komme præinstalleret i flere fjernsyn i år.

Se også: Nyheder om Opera

Kilde