Droner truer sikkerheden i danske fængsler
Droner er ikke kun legetøj for store og små børn. De er også ved at blive til seriøse værktøjer for kriminelle og det advarer Kriminalforsorgen nu mod – Kriminalforsorgen kalder direkte droner for en trussel mod sikkerheden i de danske fængsler. Det skriver dr.dk.
DR Nyheder har fået aktindsigt i dokumenter, der viser, at droner i to tilfælde er blevet brugt til at smugle genstande ind i fængsler herhjemme og det er sket til trods for, at brugen af droner beboede områder og veje er ret restriktive. Det oplyses ikke, hvilke typer genstande der er tale om, men DR Nyheder har tidligere skrevet om, at der blandt har været problemer med mobiltelefoner, der blev smuglet ind til de indsatte.
Men det fremgår altså ikke, om droner er blevet brugt til at smugle mobiltelefoner ind i fængslerne.
Se også: Droner udstyret med kameraer har mange muligheder
Billige og smarte droner truer danske fængsler
En af grundene til, at droner er på vej til at kunne true sikkerheden i danske fængsler skyldes, at de er blevet teknologisk gode og at de bliver billigere og billigere at få fat på.
Droner kan bruges til at smugle ting og sager ind til de indsatte, men også til at tage billeder med inden for fængselsområdet.
Se også: Spar penge på billige mobilabonnementer
Sådan kan man blokere for droner
En måde, at sikre droner fra at kunne flyve inden for fængslerne med smuglervarer er ved at blokere for de signaler, der er nødvendige for at flyve med dronerne, men det kræver specielle tilladelser for at kunne gøre dette, selv ved områder som fængsler kan man ikke bare gøre dette.
Det kan være svært at hamle op med den kriminelle brug af droner over fængselsmurene. Før man i det hele taget kan gøre noget, må den kriminelle drone først opdages og det kan være meget svært, da dronerne kan være meget små og lydløse.
Man taler som sagt om muligheden for at jamme radiosignalerne og dermed lamme dronen, men konstant radio-jam på alle frekvenser kan være meget dyrt og uhensigtsmæssigt. Man kan også gøre, som man gør i Holland, nemlig træne ørne og falke til at angribe og nedlægge droner.