HTC Desire 530 – billig Android med hurtig 4G og super lyd
HTC er klar præsenterer det nyeste medlem af Desire-serien, HTC Desire 530.
Desire 530 lanceres i Danmark i grå, som i følge HTC udstråler enkelhed og funktionelt design.
Desire 530 kommer med Android 6.0 fra start og suppleres af HTC Sense, den brugerflade, som HTC selv trækker henover Android med egne funktioner. Et eksempel på sådan en funktion er HTC Sense Home, der automatisk kan vise dig relevante apps, alt efter hvor du befinder dig – arbejdsrelaterede apps på kontoret og spil og underholdning, når du er derhjemme.
HTC Desire 530 har 16 GB indbygget hukommelse og den kan udvides med hukommelseskort op til 2 TB. Man kan kombinere den interne hukommelse og hukommelseskortet, så Android-operativsystemet og dine apps ser det som ét stort drev. Der er 1,5 GB RAM i Desire 530.
Skærmen er på 5 tommer med HD-opløsning. Desire 530 har Snapdragon 210 processor med 4 kerner.
Se også: Sammenlign priser på HTC mobiler
HTC Desire med 8 megapixelkamera med BSI-sensorer
HTC Desire 530 har to indbyggede kameraer – et på fronten, og et på bagsiden. Frontkameraet på 5 megapixel og har både Auto Selfie, Voice Selfie og Photo Editor.
Kameraet på bagsiden har en BSI-sensor på 8 megapixel. BSI står for back-illuminated sensor og sikrer, at der kommer mere lys ind på billedet ved lav belysning. Der er også indstillinger til panoramabilleder, kontinuerlig optagelse og videooptagelse i 720p – HD-kvalitet.
HTC Deire 530 er udstyret med HTC BoomSound, der sikrer god lyd til musik.
Batteriet er i øvrigt på 2.200 mAh.
HTC Desire 530 – pris og tilgængelighed
HTC Desire 530 kan købes i Danmark fra uge 11, det vil sige fra og med den 14. marts eller dagene derefter. Desire 530 får en pris på 1.690 kroner.
Se også: Nyheder om HTC