Flere udenlandske forbrugere klager over danske firmaer

Det europæiske forbrugernetværk Forbruger Europa oplever stigende antal klager fra udenlandske forbrugere over danske firmaer.

Flere udenlandske forbrugere klager over danske firmaer

Udenlandske forbrugere klager i stigende grad over danske firmaer i 2015 ved online handel, viser nye tal fra Forbruger Europa. Den negative tendens skyldes specielt levering af varer, som de ikke har bestilt. Det vil sige, at flere udenlandske forbrugere, bliver tilmeldt abonnementer og sender varer uden forbrugernes accept af danske firmaer.

Antallet af udenlandske klager over danske firmaer er således steget med hele 204 procent, viser tallene fra Forbruger Europa og halvdelen af disse klager vedrørende e-handel omhandler dette.

“Forudgående har forbrugerne ofte bestilt en gratis prøvepakke, for eksempel kosmetik gennem en annonce på Facebook. Uden at vide det, er forbrugeren samtidig blevet tilmeldt et fortløbende abonnement, som ikke er gratis,” siger Lars Arent, der er leder af Forbruger Europas danske kontor.

Se også: Her finder du populære mobiltelefoner til de bedste priser

 

Prøvepakken er en abonnementsfælde ved online handel

Det er især forbrugere i de skandinaviske lande, Holland og Belgien, der klager over dette.

“Vores erfaring er, at firmaet ofte har undladt at oplyse forbrugeren tydeligt om betingelserne for at få en gratis prøvepakke. Forbrugeren føler sig bondefanget, og har måske slet ikke bedt om en prøvepakke. Eller også bliver firmaet ved med at sende flere pakker og opkrævninger, uden at det er aftalt,” siger Lars Arent.

Forbruger Europa er et europæisk netværk, der vejleder forbrugere om deres rettigheder og hjælper, hvis der opstår et problem med en sælger i et andet EU-land. Der er et Forbruger Europa kontor i hvert EU-land samt Norge og Island. Forbruger Europa i Danmark er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Se også: Hvordan handler man sikkert på nettet?