Swipp: Betal op til 50.000 kroner af gangen med mobilen
Swipp halter noget efter konkurrenten MobilePay, når det gælder brugere – til gengæld kan Swipp-brugere nu betale eller overføre op til 50.000 kroner om dagen. Det har Swipp netop oplyst.
For almindelige MobilePay-kunder, der benytter sig af NemID, kan man overføre 5.000 om dagen til andre personer og betale op til 10.000 kroner om dagen i butikker. Beløbsgrænsen om året er dog 150.000 kroner.
Swipp hæver den daglige beløbsgrænse fra starten af juni og de har i øvrigt ingen årlig beløbsgrænse, kun de 50.000 om dagen.
Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner
Erhvervsdrivende efterspørger højere beløbsgrænse
Den højere beløbsgrænse er især en håndsrækning til det voksende antal erhvervsdrivende, der ønsker at bruge mobilbetaling til køb og salg af større forbrugsgoder. Møbelforretninger, guldsmede og bilforhandlere er blandt de forretninger, der får lettere ved at klare betalingen på mobilen:
“Vi vil gerne gøre det så let som muligt for alle danske erhvervsdrivende at bruge mobiltelefonen som betalingsplatform. Derfor hæver vi nu den daglige beløbsgrænse, da flere efterspørger muligheden for at kunne sælge produkter og ydelser på op til 50.000 kroner”, siger Martin F. Andersen, administrerende direktør for Swipp.
Se også: Betal kontaktløs med Swipp i Lidl
Sikkerhed for dækning
Med Swipp foregår overførsler direkte fra konto til konto uden brug af betalingskort. Det betyder, at Swipp har indbygget dækningskontrol uanset beløbsgrænsen.
Derfor risikerer kunderne ikke at gå i overtræk, selvom beløbene er store – ligesom butikkerne altid er garanteret deres betaling: “Den nye beløbsgrænse giver både forbrugere og forhandlere en større fleksibilitet, samtidig med at man har fuld dækningssikkerhed for beløbet.
Se også: Nyheder om mobilbetaling