Hjemknappen på iPhone 7 bliver måske slet ikke en knap
iPhone 7 er den sidste flagskibsmodel, vi venter på i 2016. Vi kommer til at vente til begyndelsen af september (regner vi med), før den bliver lanceret, men der er nye rygter og lækager næsten dagligt. Det seneste rygte i række handler om den famøse hjemknap.
Et lækket billede fra mobipicker påstår at vise en iPhone 7, hvor hjemknappen slet ikke er en knap, men nærmere en touch-pad.
Ifølge mobipickers kilde bliver den nye ”knap” i niveau med resten af telefonen og ikke lidt sænket som i dag.
Se også: iPhone 7 – funktioner og specifikationer
En tyndere iPhone 7?
Det kan få betydning for det generelle design af iPhone 7. Uden en fysisk knap på den traditionelle måde, kan Apple gøre telefonen endnu tyndere.
Vi ved selvfølgelig ikke, om rygtet taler sandt, men der har været snakket en del om Apples planer for Touch ID-sensoren og hjemknappen. Andre rygter har talt om at flytte knappen eller den funktionalitet op på skærmen, men vi må vente og se, hvad fremtiden bringer.
Se også: Nyheder om iPhone 7
Flere nyheder om iPhone
Der er sket en del siden vi bragte artiklen. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. 10/6/2016 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med en nyhedsartikel med fokus på Kamera-fight: iPhone 6S vs Galaxy S7 – Historien kan læses her. Få også seneste nyt om sagen ved at trykke her..