Apple Night Shift kan være på vej til Watch og Mac OS
Det var i forbindelse med iOS 9.3, vi første gang stødte på Night Shift, og nu tre måneder senere har Apple sikret sig trademarket for funktionen.
Apple har ansøgt om det i USA og Hong Kong, og ud fra den kan funktionen også være på til Mac OS, Apple Watch, CarPlay.
Som vi allerede ved, er funktionen god for dem, der ser på deres iPhone i mørke. Undersøgelser viser nemlig, at de iPhone-ejere, der bruger funktionen, har lettere ved at sove, hvis de bruger Night Shift-funktionen på deres iPhone, iPad eller iPod Touch.
Funktionen skifter farverne på skærmen til varmere farver end den almindelige skærms farver, dette for at undgå de blå toner, der kan forstyrre ens søvn.
Se også: Sammenlign priser på iPhone 6
Night Shift til Mac, Apple Watch, kasseapparater og hundefløjter!
Indtil videre har det dog kun været Apple-enheder med iOS, der har haft adgang til funktionen, men det lader til at blive lavet om, da ansøgningen til de kinesiske myndigheder nævner, at Night Shift-funktionen også kan bruges til ”motor vehicle audio apparatus”, som CarPlay-enehder, ”smartwatches”, ”computer hardware”, ”television monitors” og ”laptop computers”.
Det kan altså tyde på, at Night Shift er på vej til alle de øvrige Apple-produkter.
Ansøgningen afslører dog ikke noget om, hvornår alt dette kan ske. Udover de forskellige Apple-produkter, nævner ansøgningen dog også, at teknikken kan bruges til kasseapparater, fax maskiner, hundefløjter og andre typer maskiner.
Se også: Nyheder om Night Shift
På videoen herunder kan du se, hvordan du slår Night Shift til på din iPhone.