HTC’s forvandling: Fra kedelig business til cool underholdning

Mobil mødte cheferne for HTC Sense og HTC’s design for at få indblik i, hvordan HTC tænker og gør for at blive en global forbruger-succes.

HTC’s forvandling: Fra kedelig business til cool underholdning

Inden HTC’s satsede på smartphones under eget brand, solgte HTC smartphones under det nu hedengangne Qtek-brand, som primært henvendte sig til business-folk.

Qtek-smartphones var blandt de mest populære smartphones blandt business-folk, men HTC ville andet og mere end blot at henrykke business-folk.

Ambitionerne var ganske enkelt større, nemlig at blive den almindelige mobilbrugers foretrukne mærke. Så ud røg altså Qtek, og HTC startede nærmest forfra med at skulle sprede det glade HTC-budskab.

qtek

Qtek 9000 kunne næsten ikke lugte længere væk af business end den gjorde

Det store gennembrud kom i 2007 med lanceringen af brugerfladen TouchFlo.  TouchFlo var den afgørende milepæl for HTC. Hvor man før primært brugte tasterne til at navigere rundt med, handlede det hele nu om touch direkte på skærmen. Det vil sige, at al navigation i mobilens menuer foregik direkte på skærmen.

TouchFlo udviklede sig til TouchFlo 3D og i da kender vi det så som HTC Sense.

Det har derfor været en lang rejse for HTC at nå til det punkt, hvor de er i dag, men tålmodigheden og modet til at gøre tingene på deres helt egen måde, har betalt sig. Siden 2010 har HTC været den mest populære Android-producent og i et vigtigt mobilland som USA er HTC den andenstørste mobilproducent, blandt mere populære end Motorola, der ellers kommer fra Guds eget land.

Men hvad er godt design og hvordan ser en god brugeroplevelse ud på en smartphone? Det er selvfølgelig ikke en nød, man bare knækker i ét enkelt snuptag, det er noget der kommer over en årrække og noget, der hele tiden ændrer sig.

Kernen i både design og brugeroplevelse er at tage udgangspunkt i brugerens behov og ikke omvendt, lyder det fra både Claude Zellwegger og Drew Bamford, da vi møder dem til en snak om netop design og brugeroplevelse i København. Claude Zellwegger er chefdesigner hos designfirmaet One & Co, der såt bag designet på HTC’s smartphone og Drew Bamford er chef for HTC Sense.

zellwegger bamford

Claude Zellwegger                                                       Drew Bamford