Apple opkøber startup-selskab for at forbedre Siri
Apple vil gerne forbedre deres digitale assistent, Siri og samtidig tage endnu et skridt ind i verden for kunstig intelligens. Derfor har de opkøbt et startup-selskab, Turi, der arbejder med maskineindlæring. Prisen – næsten 200 millioner dollar.
GeekWire har haft kontakt til Apple, og ifølge dem er det Apples intention at styrke deres stilling i området omkring Seattle, hvor Turi er baseret, og hvor Apple de seneste år har opbygget en ingeniørafdeling.
”Apple opkøber af og til mindre teknologiselskaber, og generelt diskuterer vi ikke formålet eller planer med det.” siger Apple til GeekWire.
Se også: Sammenlign priser på iPhones
Læringsapps til maskiner
Turi producerer redskaber, der skal være med til at udvikle lette indlæringsapplikationer til maskiner. Det forventes, at Apple lader virksomheden blive i Seattle-området, da Apple som nævnt allerede er i gang med at udvide der, og i den kommende tid vil fortsætte med det inden for områder som datavidenskab, kunstig intelligens og maskineindlæring.
Det er ikke det første selskab inden for disse områder, Apple har opkøbt på det sidste. Også andre startups som VocalIQ, Perceptio samt ansigtsgenkendelsesselskabet Emotient er kommet ind under Apple.
Generelt har Apple på det sidste satset på kunstig intelligens i form af deres digitale assistent Siri og andre teknologier af lignende slags.
Se også: Nyheder om Apple