Disney arbejder på opkøb af Twitter
Twitters aktie er lige kommet tilbage efter en nedgang på 4 procent. Det gjorde den efter nyhederne om, at Disney skulle være interesseret i at købe det sociale medie.
En rapport fra Bloomberg siger, at Twitter overveje at sælge efter interesse fra flere firmaer, heriblandt Google og Salesforce. På den anden side er der så Disney, der skulle arbejde sammen med en finansiel rådgiver om et realistisk bud på Twitter. I følge Bloomberg har der dog ikke været kontakt mellem parterne endnu.
Se også: Mobilabonnementer med meget data
Twitter CEO sidder i bestyrelsen hos Disney
Interessen fra Disney kommer ikke som en kæmpe overraskelse, da der er en klar forbindelse mellem de to firmaer.
Twitters CEO Jack Dorsey, sidder nemlig i bestyrelsen hos Disney. Det alene skal dog ikke være grunden til interessen fra Disneys side.
Se også: NFL på Twitter
Twitter og Disney satser begge på mediatjenester
Twitter er i gang med at udvikle sig til et mediahus og ikke bare et socialt netværk.
For eksempel er Twitter begyndt at live-streame flere begivenheder så som NFL og de har udgivet en TV-app, så man kan følge det på sit Apple TV eller Xbox – debatten mellem præsidentkandidaterne i forgårs blev også sent live på Twitter.
Disney er ligeledes ikke bare forlystelsesparker og mus med store øre, men derimod et firma med enheder i andre firmaer, blandt andet ABC og ESPN. Hvis Twitter alvorligt begynder at udfordre disse medier, så kunne det betale sig for Disney at sammenkoble dem fremfor at gøre dem til konkurrenter.
Se også: Nyheder om Twitter