Test af Sony Xperia XZ – slået af den lille X Compact
Sony Xperia XZ har noget at leve op til, da den skal bevise, at den er værd at betale 1.600 kroner ekstra for i forhold til den lille, yderst rappe og meget kompetente Sony Xperia X Compact.
Xperia XZ er en rigtig glimrende mobil med super godt kamera, god batteritid, hurtig brugerflade og høj brugervenlighed – lige som Xperia X Compact!
Læs vores test og anmeldelse af Sony Xperia XZ herunder.
Sony Xperia XZ – bedømmelse
Design & Materiale: 9/10
Brugervenlighed: 9/10
Batterilevetid: 9/10
Skærm: 8/10
Kamera: 10/10
Hastighed i brugerflade: 9/10
Datahastighed: 10/10
Spiloplevelse: 9/10
Musikkvalitet: 8/10
Samtalekvalitet: 8/10
Samlet karakter: 89/100
Se også: Bedste pris for Sony Xperia XZ
Læs hele vores store test og anmeldelse af Sony Xperia XZ herunder.
Men først nogle billeder, vi har taget af Xperia XZ.
Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ
Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ – design
Xperia XZ har en dejligt afrundet design – kanterne er rundet godt af, så telefonen ligger godt i hånden og i lommen. Designmæssigt mangler den måske den helt store X-faktor, men den blå farve, vi har fået den i, gør den virkelig flot.
Xperia XZ er støv- og vandtæt, hvilket jo er godt i disse tider, hvor specielt regnvejret må forventes at sætte voldsomt ind i perioder.
Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ – Brugervenlighed
Xperia XZ er egentlig lidt lang i det og det kan være lidt besværligt at nå øverst venstre hjørne på telefonen, når man bruger den med én hånd.
Til gengæld sidder fingeraftryksscanneren super godt placeret på den højre langside – det er bare det mest naturlige sted at placere fingeraftryksscanneren.
Brugerfladen er barberet godt ned, når det gælder præinstallerede widgets og tunge apps og det er dejligt, man ikke skal bruge tid på at fjerne den slags, første gang man tænder mobilen.
Se også: Mobiltelefoner med høj brugervenlighed
Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ– Batterilevetid
Der sidder et batteri på 2.900 mAh og det rækker virkelig langt på den her telefon. Jeg kan snildt få et par dage ud af den ved moderat brug og når jeg sørger for at tilpasse lysstyrken i skærmen, så den bruger så lidt strøm som muligt.
2.900 mAh er ganske fint for en mobil med skærm på 5,2 tommer og fuld HD-opløsning og samtidig har Sony nogle gode batterisparefunktioner, der optimerer batteritiden rigtig godt.
Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid
Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ – Skærm
Sony har én enkelt gang prøvet kræfter med en 4K-skærm på en mobil, men det var ikke vellykket. Det er fint nok at prøve nogle ting af, men giver de ingen brugsmæssigværdi, så giver det ikke rigtig nogen mening.
Skærmen på Xperia XZ er på 5,2 tommer og har fuld HD – den fungerer godt. Den er udstyret med Sonys egne skærmteknologier som Triluminos Display og X-reality Engine, der blandt andet optimerer på farver og kontraster.
Jeg er meget tilfreds med skærmkvaliteten – skarpe billeder og rigtig gode farver. Samtidig reagerer den også hurtigt og præcist på tryk.
Se også: Mobiltelefon med bedst skærm
Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ – Kamera
Sony Xperia XZ har stort set samme kamerateknik som Sony Xperia X Compact – den lille og noget billigere model.
Det betyder 23 megapixelkamera med blænde F/2.0. Det har også triple image sensing-teknologi, så man kan tage gode billeder af objekter, der bevæger sig.
Teknologien er baseret på den Exmor RS-sensoren med hurtig autofokus. De billeder, vi har taget med Sony Xperia XZ er rigtig gode, men når vi sammenligner vores standardbilleder, vi altid tager ved test af mobiltelefoner, så kan vi faktisk ikke opleve den store forskel på billedkvaliteten hos Sony Xperia XZ og Sony Xperia X Compact.
Men når det er sagt, så sidder der et forbløffende godt kamera i Sony Xperia XZ – man skal nærmest anstrenge sig for at tage dårlige billeder.
Det er også dejligt med den dedikerede kameratast på den ene langside. Brugerfladen i kameraet vil både appellere til dem, der vil have noget simpelt og let anvendeligt – og for dem, der vil nørde mere med kameraindstillingerne, er der også masser at komme efter.
Se også: De bedste kameramobiler
Her under kan du se en række billeder taget med Xperia XZ i forskellige situationer.
Landskabsbillede taget med Xperia XZ:
Makrobillede taget med Xperia XZ:
Taget i mørkt rum med fotolys med Xperia XZ:
Taget i mørkt rum uden brug af fotolys med Xperia XZ:
Videokvaliteten er også rigtig høj – flotte farver og god skarphed og en evne til lynhurtig at finde fokus, selvom man bevæger telefonen.
Du kan se eksempel på video optaget med Xperia XZ:
Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ – Hastighed i brugerflade
Sony Xperia XZ køres af en Snapdragon 820 processor og 3 GB RAM. Det er der intet opsigtsvækkende i, det skulle da lige være, at den ikke har 4 GB RAM, som flere topmodeller kommer med i dag.
I praksis mærker jeg dog ikke, at den “kun” har 3 GB RAM. Brugerfladen er hurtig at navigere rundt i, apps åbnes hurtigt og også kameraet er lynhurtig om at tænde – de her o,6 sekunder.
Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ – Datahastighed
Sony er gået all in på 4G-hastigheden med 4G Cat 9. Det svarer til download-hastigheder på 450 Mbit/s og upload på 50 Mbit/s.
Mit bud er, at så er alle dækket mere end rigeligt ind de næste par år – også selvom du streamer video i fuld HD-kvalitet til 3-4 andre enheder med din mobil som wifi-hotspot.
Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ – Spil
Er du fan af grafisk flotte og datatunge spil, så går du ikke galt i byen med Xperia XZ. Alle de spil, vi har prøvet på telefonen, kører helt uden problemer og med højtalerne siddende på fronten af telefonen, får man også en god lydoplevelse, når man spiller.
Se også: Bedste mobil til spil
Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ – Musikkvalitet
Højtalerne er ikke på niveau med dem, der sidder på HTC 10, men de har den fordel, at de sidder på fronten og peger ind på mig og ikke væk fra mig. Alene det giver en forbedret lydoplevelse.
Dog synes jeg, at lyden bliver lidt skinger, hvis jeg skruer op på 80 procent eller mere, når jeg bruger de indbyggede højtalere.
Med headset og højtaler er lyden rigtig god.
Se også: Mobiltelefoner med god lyd til musik
Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ – Samtalekvalitet
Sony slipper som regel godt afsted fra antennetest på mobiltelefoner og jeg oplever også antennen som god på Xperia XZ. Jeg har fin modtagelse med god lyd og dem jeg taler med oplever også fin kvalitet på samtalen.
Se også: Mobiltelefoner med god antenne
Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ – Pris
Sony Xperia XZ har lige nu en bedste mindstepris hos teleselskaberne fra cirka 5.100 kroner.
Se de bedste priser for Sony Xperia XZ.
Konklusion og kvalitet i forhold til pris
Isoleret set er Sony Xperia XZ en fremragende mobil, men sammenholdt med Xperia X Compact, der blev lanceret samtidig med XZ, så har jeg svært ved at anbefale XZ. Bortset fra skærmen, der er 5,2 tommer på XZ mod 4,6 tommer på Xperia X Compact, så opleves de nærmest som værende identiske i brug.
Samtidig er der ingen FM-radio i Xperia XZ – det er der i Compact-modellen. Det taler for Xperia XZ, at den er vandtæt, så er det vigtigt for en, så kan det være en grund til at vælge Xperia XZ.
Personligt kan jeg godt lidt at spille spil på mobilen og her giver den 5,2 tommer store skærm en bedre oplevelse, men jeg min jyske sparsommelighed kommer op i mig: Skulle jeg vælge mellem de to, ville jeg vælge Xperia X Compact.
Vælger du Xperia XZ, så skal du nok blive glad for den, du skal bare grave lidt dybere i lommen for at få fingre i den.
For:
- Kameraet
- Batteritiden
- Hurtig brugerflade
Mod:
- Mangler FM-radio
- Prisen
Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ – specifikationer og funktioner
Mål: 146 x 72 x 8,1 mm
Vægt: 146 gram
System: Android 6.0
Processor: Snapdragon 820, quad-core (2×2,15 GHz og 2×1,6 GHz
Skærm: 5,2 tommer, fuld HD 1920 x 1080 pixel, skarphed på 424 ppi
RAM: 3 GB
Indbygget hukommelse: 32 GB, plads til hukommelseskort op til 256 GB
Batteri: 2.900 mAh med quick charge
Datahastighed: 450 Mbit/s (4G)
Kamera: 23 megapixel, Predictive Hybrid Autofokus, fotolys, Aperture F/2.0
Frontkamera: 13 megapixel, F/2.0
Video: Fuld HD
Tilslutninger: USB Type C, Bluetooth 4.2, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
GPS: Ja
FM-radio: Nej
NFC: Ja
Se også: Test af Sony Xperia XZ
Mere til nyheden
Historien var ikke død. Steen Jørgensen valgte at gå videre med sagen. 23/9/2016 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med en artikel der tunede ind på Leica og Huawei i stort samarbejde om virtual reality og augmented reality – Du finder den her. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.