Ny Photoshop-app til Android – Photoshop Fix

Photoshop FIx er nu endelig kommet til Android og giver lette muligheder for hurtig billedredigering.

Ny Photoshop-app til Android – Photoshop Fix

Android-ejerne bliver nu belønnet for deres tålmodighed og får endelig den nyeste app fra Photoshop, nemlig Photoshop Fix. Men de har også skullet vente et helt år.

Det er nemlig et år siden, appen blev lanceret til iOS. Nu er det imidlertid endelig muligt for Android-ejere at lege med Photoshop Fix og de funktioner den har og gemme Instagram, eller hvad I nu bruger til jeres fotos, langt væk.

Se også: Pris for bedste kameramobil

Photoshop Fix – funktioner

 

En af de funktioner, der er i Photoshop Fix er Blødgør, som kan bruges til at lege med ansigtsudtryk, men du kan også bruge Beskær, Juster, fjernelse af røde øjne, reparation, stempelklon, hvirvel og udglat til at ændre på ansigterne på dine billeder.

I bedste Instagram-ånd kan du også lægge effekter på dine billeder eller fjerne fokus fra dem. Med farve og male-funktioner kan du ændre på billedets karakter, og du har forskellige muligheder for at arbejde med eksponering, kontrast, mætning og andre ting af samme skuffe.

Se også: Bedste retro kamera apps

Arbejd fra computeren med Photoshop Fix

I nogle tilfælde kan det være en fordel at arbejde med billedet på din computer i stedet for på mobilens lille skærm. Det kan du gøre ved at bruge Adobes CreativeSync, der lægger dine ændringer ind i en PSD-fil, og så kan du arbejde videre på computeren.

Du skal dog også have et abonnement til Creative Cloud, der er ret peberet, 92 kroner om mǻneden for privatpersoner. Har du ikke lyst til at betale for den slags, kan du bare bruge Photoshop Fix til Android.

Det kan såmænd også være rigeligt for alle amatørfotograferne. Så er du en af dem, er det bare at komme af sted til Play-butikken, så du kan lege løs med dine billeder.

Se også: Nyheder om Photoshop apps