10 mobile julegaver – se hvilke du kan ønske dig

Ved du ikke, hvad du skal ønske dig i julegave, så hent inspiration her til gaver inden for det mobile univers.

10 mobile julegaver – se hvilke du kan ønske dig

Der er sikkert mange, der ønsker sig en ny topmobil til 5-6.000 kroner og der er sikkert også nogen, der får så dyre gaver. Men man kan sagtens nøjes med mindre og inden for det mobile univers findes der masser af ting, man kan ønske sig til mere almindelige pengepunge.

Indrømmet – nogle af gaverne på vores julegaveguide er måske lidt dyre, et par tusind kroner er mange penge, men er der flere der går sammen om de dyreste gaver på listen, så skulle det nok kunne lade sig gøre.

 

Julegaver du kan ønske dig

Herunder guider vi til en række julegaver inden for det mobile univers til alle typer pengepunge.

Julegave – Sony Xperia XA

Der findes rigtig mange virkelig gode mobiltelefoner, men de allerbedste koster mange penge. Sony Xperia XA er dog et godt bud på en billig mobil, der samtidig er rigtig god. God skærm, god brugerflade, god batteritid og godt kamera.

Med mobilabonnement kan du finde Xperia XA til cirka 2.100 kroner.

sony xperia xa screen

Du kan læse test af Sony Xperia XA eller sammenligne priser på Sony Xperia XA.

 

Julegave – Huawei P9 Lite

Huawei P9 Lite er en anden virkelig fremragende mobil, man med sindsro kan ønske sig i julegave uden at den sprænger gavebudgettet totalt.

For under 1.800 kroner får man en mobil med hurtig brugerflade, stor flot skærm, godt kamera og lang batteritid.

huawei p9 lite teaser

Du kan læse test af Huawei P9 Lite eller sammenligne priser på Huawei P9 Lite.

 

Julegave – Parrot Zik 3.0

Et rigtig godt headset er altid rart at have – Parrot Zik 3.0 er en af redaktionens favoritter med super trådløs lyd, anderledes design og meget effektiv støjreducering. Parrot Zik 3.0 koster fra cirka 1.800 kroner.

parrot zik 3.0 test pris

Se guide til bedste bluetooth headset

 

Julegave – B&O Beoplay A1

En rigtig god bluetooth højtaler der samtidig ser virkelig lækker ud – sådan nogle hænger ikke på træerne, men B&O har et par vellykkede af slagsen, blandt andet deres Beoplay A1. Super god lyd, virkelig lækkert design og lang batteritid. Den koster 1.999 kroner.

B&O Beoplay A1 pris

Læs test af B&O Beoplay A1 eller se guide til bedste mini bluetooth højtalere.

 

Julegave – droner

Droner er helt sikkert kommer for at blive, både til seriøse sager og som legetøj. Droner findes i alle mulige afskygninger og prislejer, lige fra 700 kroner til godt over 10.000 kroner.

parrot droner

Droner er sjove som legetøj og skal du bare lege med dem, så er der ingen grund til at bruge mange penge – de dyrere af slagsen starter fra cirka 3.000 og med dem får du flere muligheder med kameraer.

Se guide til droner.

Julegave – Powerbank / batteribank

En powerbank / batteribank er naturligvis altid rar at have – med mindre man har allerede har et par stykker i forvejen. Det er nemlig meget sandsynligt, da powerbanks / batteribanke er blevet rigtig billige.

Du kan let finde en god powerbank / batteribank med over 10.000 mAh til cirka 350 kroner. Det rækker til 3-4 opladning af en mobiltelefon.

powerbank

Det smarte ved en powerbank / batteribank er, at du så har strøm med på farten til at oplade din mobil.

Julegave – Hukommelseskort

Et ekstra hukommelseskort til sin mobil, hvis den da har plads til hukommelseskort, er en praktisk ting, da man så let kan gemme alt det, man får skrabet sammen på sin mobil dette hukommelseskort. MicroSD kort med 32 GB koster fra cirka 70 kroner.

SanDisk Extreme PRO Micro SDXC UHS-II

Er julegavebudgettet lidt større, kan man ønske sig et hukommelseskort af typen MicroSD med 128 GB – det koster fra cirka 300 kroner.

Julegave – Fitness tracker

En fitness tracker eller aktivitetsarmbånd findes i alle mulige afskygninger og priser.

En fordel ved en fitness tracker sammenlignet med et smartwatch, er, at det ikke nødvendigvis behøver at være særlig stort, det har længere batteritid og kan som regel bare præcis det, den skal, nemlig tracke hvor langt man går eller løber, kan måle søvnrytme og vurdere, hvor mange kalorier man har forbrændt.

misfit ray bedste aktivitetsmåler

En favorit her på redaktionen er vandtætte Misfit Ray – en super elegant fitness tracker med seks måneders batteritid, er vandtæt og kan tracke basale ting som antal skridt og søvnrytme. Pris fra cirka 700 kroner.

 

Julegave – Skærmcover

Et skærmcover kan forlænge levetiden for din mobil, da den sikrer mod ridser på skærmen.

skærmbeskyttelse iphone 6 plus pavo screen

De koster fra cirka 70 kroner.

Se stor guide til bedste skærmbeskyttelse til mobiltelefoner

 

Julegave – Gavekort til Netflix

Tidligere var DVD’ere en yndet gaveidé, men i dag er det jo streaming tjenester, der har taget over. Men så kan du jo ønske dig et gavekort til Netflix. Sådan et kan man købe hos blandt andet Fona, SuperBrugsen, Kvickly og Elgiganten.

gavekort til netflix

Prisen er 150, 250 eller 500 kroner. Du kan læse mere om gavekort til Netflix.

Du kan naturligvis også give gavekort til App Store, Google Play, Spotify og så videre.