Apple sagsøgt, familie påstår FaceTime var skyld i dødsulykke
Ulykken skete i Texas, hvor familien bestående af James og Bethany Modisette og deres to døtre kørte på highwayen juleaften 2014. Her mødte de en politiafspærring og måtte stoppe op. Bag dem kørte Garrett Wilhelm, der dog ikke fik stoppet op og med sin SUV kørte op bag i families bil med 105 kilometer i timen.
Med den fart blev familiens bil svært beskadiget, og SUVen havnede ovenpå den. Bethany og den ældste datter kunne komme ud af bilen trods deres skader, hvorimod James og den yngste datter blev fanget i bilen og måtte reddes ud. Selvom den yngste datter blev fløjet til et nærliggende hospital, stod hendes liv ikke til at redde.
Se også: Bedste pris og tilbud på iPhone
Apple burde advare mod at FaceTime kan være farligt at bruge
Søgsmålet, der er indsendt til California Superior Court i Santa Clara County, påstår, at Apple ikke har advaret deres brugere om, at produktet, altså FaceTime, kan være farligt at bruge samt at der ikke har været instruktion i, hvordan funktionen bruges på en sikker måde.
Søgsmålet omhandler, at Apple burde have installeret og implementeret et mere sikkert, alternativt design til FaceTime, så bilisten ikke kunne bruge funktionen, når han kørte i bil.
I papirerne står også, at Wilhelms iPhone indeholdt hardware, der konfigureret med den rette software, automatisk kunne ”lock-oute” muligheden for at bruge FaceTime, når brugeren førte bil ved høje hastigheder, men at Apple ikke havde konfigureret telefonen til at gøre dette, selvom det var teknisk muligt.
Se også: Det kommer Apple med i 2017
Bilisten indrømmer brug af FaceTime under kørslen
Bilisten i Toyotaen, Garrett Wilhelm, sagde til politiet på ulykkesstedet, at han brugte FaceTime på sin iPhone ved ulykkestidspunktet, og politiet har også fundet hans iPhone på stedet med FaceTime-appen aktiv, fortælles der videre.
Wilhelm blev sigtet for manddrab i Denton County i Texas. Han er på nuværende tidspunkt løsladt mod kaution og skal for retten 27. februar.
Se også: Nyheder om Apple
Temaet følges op
Få den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om emnet. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. Allerede d. 3/1/2017 fulgte vi op med en artikel omkring emnet Her er de smartphones, du skal holde øje med i 2017 – Klik her for den påfølgende artikel.. Få også seneste nyt i sagen her..