5 grunde: Derfor bliver Snapdragon 835 en kæmpe opgradering for topmobilerne i 2017
Flere smartphones er rygtet til at komme med Snapdragon 835 i 2017 – i 2016 hed topprocesserne Snapdragon 820 og 821. Der er en række forbedringer, der gør den kommende super processor fra Qualcomm rigtig interessant, det står klart efter Qualcomm selv har afsløret detaljeromkring Snapdragon 835 på CES i Las Vegas.
Her tager vi et kig på, hvilke opdateringer vi mener får den største betydning for forbrugerne, når Snapdragon 835 kommer ud på markedet sammen med de nye topmodeller i 2017.
Se også: Bedste tilbud på de bedste smartphones
Mere kraftfuld processor = hurtigere brugerflade
Der er blevet registreret hastigheder op til 27 procent hurtigere hos Snapdragon 835 end hos forgængeren. Det kommer alt andet lige til at give en bedre og mere flydende brugerflade og brugeroplevelse.
Android-mobiler er efterhånden blevet rigtig hurtige og sluppet af med det værste lag, men der er dog stadig nogle telefoner med tung software, der oplever lidt grus i maskineriet, når man presser dem. Her vil 27 procent bedre ydeevene nok gøre en stor forskel.
Se også: Billig mobilabonnement
Bruger mindre batteri
Qualcomm siger, at den nye chip er helt op til 40 procent mere energibesparende end den tidligere version. Det kan betyde et stort spring i batterilevetiden.
Det skal nok ikke oversættes til at give 40 procent længere batterilevetid, men det skal nok give lidt ekstra saft og kraft. Mobilproducenterne er efterhånden begyndt at indse, at forbrugerne gerne vil have længere batteritid og med den nye chip fra Qualcomm kan det blive en rigtig god kombination.
Se også: Test af de bedste smartphones
Quick Charge 4.0 – fra 0 til 50 procent på 15 minutter
Den nye chip understøtter Quick Charge 4.0, der giver mulighed for at lade telefonen 50 procent op på 15 minutter. Det kommer nok an på, hvor stort batteriet er, og vi regner med, at der er taget udgangspunkt i et batteri på cirka 3.000 mAh.
Det er stadig rigtig hurtigt. Oneplus 3T, der lige nu har den hurtigste opladning, lader ca. 60 procent på 30 minutter. Kombineret med et stort batteri og bedre energibesparelse, så ser det altså rigtig godt ud for batterioplevelsen i 2017.
Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid
Størrelsen – fylder lidt mindre
Det er ikke fordi forskellen på 14nm (nanometer) og 10nm er noget særligt, men i smartphones er alting presset meget sammen og alt hvad der kan give mere plads er velkomment.
Man kan måske argumentere for, at det ikke kommer til at have en direkte effekt for forbrugeren, men det giver alt andet lige producenterne lidt mere spillerum, når der skal findes plads til den ypperste teknik.
Se også: Bluetooth 5.0 – her er nyhederne
Bluetooth 5.0 – hurtigere og længere rækkevidde
Bluetooth 5.0 bliver en af de helt store opgraderinger i 2017. Teknologien giver mulighed for at firedoble rækkevidden samt fordoble hastigheden til overførsler.
Den nye Snapdragon 835 giver altså mulighed for at udnytte den teknologi og Bluetooth 5.0 vil uden tvivl gøre en kæmpe forskel for forbrugerne, hvis det altså lever op til forventningerne.
Vi vil meget gerne høre, hvad I tænker om udsigterne for smartphones i 2017 og Snapdragon 835? Smid gerne en kommentar.
Se også: Nyheder om Snapdragon 835