Dansk Google Maps opdatering ramt af fejl
Google Maps kom forleden med en opdatering til Google Maps, men den har desværre en fejl der gør, at man ikke kan få vist, hvad det koster at få en Uber-bil til at køre en planlagt rute.
Fejl i Google Maps opdatering
Hidtil har man kunnet se i Google Maps, hvad en tur med Uber for den valgte rute ville blive, men efter vi opdaterede Google Maps forsvandt den mulighed helt.
Google fortæller til mobil.nu, at der er en midlertidig bug med opdateringen, som de arbejder på at fikse. Det har dog ikke været muligt at få svar på, hvornår fejlen er rettet, kun at det sker snart.
Se guide: Spar penge på mobilabonnementer
Uber bliver dybt integreret i Google Maps i nogle lande
Den nye opdatering til Google Maps giver nogle lande eller regioner en ny Uber-funktionalitet, både på Android og iOS. Det betyder, at man får mulighed for at booke og betale en Uber-tur direkte i Google Maps.
Google skulle også arbejde på at integrere Uber i Maps, så man vil kunne bestille, køre og betale for turen uden at skulle ud af Maps-appen – og også uden at have selve Uber-appen installeret på mobilen. Denne integration af Uber kommer dog ikke foreløbig os danskere til gode, oplyser Google til mobil.nu.
Se også: Nyheder om Google Maps