Google Maps til iOS har nu fået Populære Tidspunkter
For nogle uger siden fik Google Maps en opdatering, der blandt andet gør, at man kan se populære tidspunkter på for eksempel en café, så man kan undgå tidspunkter, hvor der er mange gæster på cafeen. Nu er Populære Tidspunkter så også kommet til Google Maps til iOS.
Med Populære Tidspunkter kan man altså se, hvornår bestemte steder er fyldt med gæster og man kan også se, hvor længe gæsterne i gennemsnit opholder sig på et bestemt sted. Det giver mulighed for bedre at planlægge dit besøg, hvis du ikke gider for mange mennesker.
Den funktion får man med Google Maps version 4.27.0.
Opdateringen giver også bedre muligheder for at få adgang til adresser, mens man laver søgninger og endelig er der også kommet de sædvanlige fejlrettelser.
Google Maps er gratis at hente ned til iOS.