Sony Ericsson: 2011-modeller får ICS
Sony Ericsson har nu bekræftet, at man vil opgradere alle Xperia-modeller fra 2011 til seneste version af Android – altså version 4.0, også kaldt Ice Cream Sandwich.
Beskeden kommer ikke helt uventet. Allerede tilbage i september udtalte en britisk Sony Ericsson-medarbejder, at producenten ville komme med Ice Cream Sandwich-opdateringer til alle mobiler fra i år. Nogle dage senere udsendte Sony Ericsson dog en skriftlig standard-udtalelse om, at Android-opdateringer vil blive tilgængelige, hvis de forbedrer brugeroplevelsen.
I blogindlægget på Sony Ericssons Product Blog fortæller man ikke noget omkring tidsplaner for opdateringerne. Man fortæller heller ikke i hvilken rækkefølge de forskellige modeller vil kunne opdateres.
Følgende modeller vil kunne opgraderes til Android 4.0 (Ice Cream Sandwich):
– Arc og Arc S
– Play
– Neo og Neo V
– Mini og Mini Pro
– Pro
– Active
– Ray
– Live with Walkman
Kilde: Sony Ericsson Product Blog