Ny Home app webside fra Apple

Apple har oppet sig med ny opdatering af Apple Home-app websitet med demonstrationer af, hvordan det opkoblede liv kan sættes op med Apples software.

Ny Home app webside fra Apple

Apple viser evnerne i deres hjemme-automatisering i iOS og Apple TV frem, og det sker på en opdateret version af websiden til HomeKit-softwaren og den tilhørende Home app.

På websiden kan du nu se en kort video, der demonstrerer Home appen i iOS 10.

Se også: HomeKit app kan samle Internet of things

 

Video: En dag med Home appen i iOS 10

I videoen er der en kvinde, der styrer en række apparater fra sin telefon. Blandt apparaterne finder vi Honeywell Lyric Round-termostaten, Kwikset smart lock og iHome smart plug.

Vi følger kvindens dag, der begynder med, at hun vågner og siger godmorgen til Siri. Det får Siri til at tænde for viften i loftet og køre persiennerne op. Derefter tænder kvinden for kaffemaskinen ved at trykke på Breakfast Time i Home appen. Inden hun tager hjemmefra, ændrer kvinden på temperaturen i huset, låser og slukker for aircondition i huset.

Efter endt arbejdsdag kommer kvinden hjem og trykker på I’m Home på telefonen. Det får lyset til at tænde og persiennerne kører op. I videoen får vi også lov at se hende tale med Siri på Apple TVet, så hun kan se film, samt bruge en iPad Pro til at sætte andre ting i gang. Hele pointen er, at vi skal se, hvad et smart liv kan bibringe hverdagen, samt hvordan Apples produkter kan hjælpe til.

Det er også meget godt alt sammen, men det gør ikke, at de smarte apparater er til at betale. Nej, de er stadig temmelig dyre, og i mange tilfælde er det meget begrænset, hvad de tilfører af assistance til hverdagen. Så svært er det ikke at lave kaffe og låse døren.

Se også: Overvågningskamera til Apple Homekit

Website til Home-appen delt op i forskellige funktioner

For at vende tilbage til websiden, så er den blevet redesignet, hvor den nu er delt op i de forskellige funktioner i Home appen.

Der er en del, der har med Apples kompatibilitet med over 50 mærker af opkoblede apparater at gøre, en anden viser hvordan Home appen grupperer dine apparater rumvis. En tredje handler om de ”scener”, du kan konfigurere, som Breakfast Time, hvor du kan kombinere en række funktioner, der sættes i gang med et enkelt tryk.

Du kan også se nærmere på Siris integration med HomeKit-produkter og få en liste over kommandoer, du kan bruge. Endelig er der en del, der forklarer Apple TV og dens funktion som hjemmet ”hub”, hvor du på afstand kan få adgang til dit hjem via din iOS-enhed.

Se også: Priser på iPhones

 

Apple Home presset af Amazon og Google

Selve layoutet minder meget om andre Apple-produktsider. Det er måske ikke så underligt, at Apple har valgt at oppe sig lidt, da konkurrencen på markedet er blevet større. For eksempel har Amazon meldt sig på markedet med produkter som deres Echo højtaler-serie, der har åbnet døren for en mulighed for at tilbyde Amazon-kunderne en platform, hvor de kan lytte til musik og benytte forskellige apps på en brugervenlig måde.

Appene hedder Skills, og alt dette har sat Amazon i en position, hvor de kan konkurrere med Apple og andre aktører på markedet om at skabe en centraliseret hub, der styrer hjemmets enheder. En fordel ved Amazons løsning er, at den ikke kræver en iPhone eller Apple TV.

Også Google arbejder målrettet mod at koble hjemmet op sammen med stemmestyring og vi har på det seneste set flere eksempler på nye  samarbejdspartere på den front.

Se også: Nyheder om HomeKit

kilde