Samsung Galaxy S8 salgsstart i april bekræftet

Trykte reklamer for Galaxy S8 begynder nu at dukke op visse steder i Asien - og en salgsstart til april synes nu helt sikker.

Samsung Galaxy S8 salgsstart i april bekræftet

Først fik vi en video, der reklamerede for Galaxy S8, og nu er der begyndt at komme trykte reklamer i visse dele af Asien. Det betyder også, at vi begynder at have en idé om en lanceringsdato. På en af de plakater, der er set, er tidspunktet april 2017 nævnt. Det skriver flere udenlandske medier.

Se også: Bedste pris på Samsung Galaxy mobiler

Galaxy S8 klar til salg den 21. april

Vi ved allerede, at Samsung vil præsentere telefonen 29. marts, så det betyder, at april kunne henvise til det tidspunkt, hvor S8 kommer ud i butikkerne.

Derimod kan vi ikke vide noget om, hvorvidt april kun gælder for lige det land, eller om det er globalt. Der nævnes heller ingen specifik dato. Tidligere rygter har dog nævnt 7. eller 10. april som mulige datoer for start af forudbestillinger, og 21. april som den endelige lanceringsdato.

Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy S

Rygter om edge-to-edge skærm og iris-scanner

Derudover er der ikke rigtig noget nyt at komme efter på plakaten. Den viser edge-to-edge-skærmen og har placeret et kæmpe ”S” lige midt i det hele, så ingen skal være i tvivl om, hvad der reklameres for.

Der er dog andre rygter, der har nyt om den iris-scanner, der har været meget tale om. Hidtil har rygterne ikke været enige om, hvorvidt Samsung har den med i S8 eller ej. Nu har den sydkoreanske avis Naver dog talt med folk i branchen, der siger, at den er med, i form af et separat 3,7 megapixel kamera, der skal sidde ved siden af selfie-kameraet.

Selfie-kameraet siges at være på 8 megapixel og have autofokus, hvilket passer med tidligere rygter. Naver-kilden fortalte også, ligeledes i tråd med andre rygter, at fingeraftrykslæseren kommer til at sidde bagpå telefonen.

Se også: Rygter om Galaxy S8

 

En almindelig Galaxy S8 og en S8 Plus

Som altid med rygter, er det jo bare rygter, og denne gang ikke til et af de medier, der er kendt for rygter fra mobilverden, men mange af deres oplysninger passer som nævnt med ældre rygter. Det forventes, at Galaxy S8 Plus lanceres samtidig med den almindelige model.

Se også: Nyheder om Samsung mobiler