Telenor ude af krisen: Henter 9.000 nye mobilkunder i 1. kvartal
Telenor kom ud af fjerde kvartal 2016 med 44.000 nye mobilkunder og det ser ud til, at Telenor har fundet formlen til at udvide kundebasen og i dette års første kvartal kunne Telenor byde velkommen til 9.000 nye mobilkunder. Samtidig tjener Telenor også betydeligt mere.
Telenor kan således nu bryste sig af at have 1.829.000 millioner mobilkunder. Når det gælder fastnetkunder, tabte Telenor til gengæld 2.000 kunder og selskabet måtte også erkende, at de mistede 1.000 internetkunder.
Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer
Faldende omsætning, stigende driftresultat
Omsætningen faldt med 6 millioner kroner til 1.249 millioner kroner, men driftresultatet er til gengæld vokset med 59 millioner kroner til 212 millioner kroner.
I 4. kvartal hentede Telenor 44.000 nye mobilkunder, så selv om antallet af nye kunder er faldet her i 1. kvartal 2017, så tyder noget på, at Telenor er kommet ud af den onde spiral, hvor selskabet gennem flere kvartaler tabte mobilkunder.
Til Berlingske hæfter Telenors danske topchef, Jesper Hansen, siger også ved, at de for første gang siden 2011 kom ind i det nye år med flere penge på kistebunden end året før.
Se også: Nyheder om Telenor