Stanford University: Apple Watch bedst til at måle din puls
Det er ikke så lidt, et smartwatch kan måle. De fleste går nok mest op i, at uret måler den tilbagelagte distance og det så præcist som muligt. Men en anden vigtig ting, du kan måle, er din hjertefrekvens eller puls. I lige netop denne disciplin har en ny undersøgelse fra Stanford University vist, at Apple Watch klarer sig bedst.
Se også: Sammenlign priser på fitness trackere
Testede fitness trackere i undersøgelsen
Med i undersøgelssen var Apple Watch, Fitbit Surge, Basis Peak, Mio Alpha 2, Microsoft Band, PulseOn og Samsung Gear S2. Som kontrol havde forskerne en almindelig hjertefrekvensmonitor, der måler fra en position tæt på hjertet, i modsætning til urene der jo sidder på dit håndled.
På den måde kunne forskerne se hvilket ur, der havde de mest korrekte resultater. I toppen af den liste lå altså Apple Watch, mens Samsung Gear S2 lå i bunden ved begge testrunder. Generelt klarede urene det ganske udmærket. På nær Samsung Gear S2 lå de max 5 procent fra det korrekte resultat.
Se også: Bedste smartwatch
Svært ved at måle præcist når man går
Lettest for urene at ramme rigtigt var det, når testpersonen cyklede, mens det var lidt sværere for dem ved almindelige gang. Dette skyldes formentlig, at man bevæger armen mere, når man går end cykler, hvilket gør, at uret ikke altid er i så tæt kontakt med armen, som det har brug for.
Se også: Sammenlign priser på smartwatch
Alle langt fra korrekt tal ved kalorieforbrænding
Når det kom til at tælle antal brændt kalorier, var det noget sværere for urene. Ikke et eneste ur nåede tættere på det korrekte resultat end 20 procent. Så fortæller dit ur dig den slags tal, er det nok ikke noget, du kan bruge til ret meget.
Som pulsmåler er Apple Watch altså rigtig god, men men det betyder ikke, at ens smartwatch kan erstatte lægens udstyr, ligesom det heller ikke er den perfekte GPS. Men blandt de testede ure i undersøgelsen, var det altså Apple Watch, der var tættest på det korrekte svar.
Du kan læse mere fra undersøgelsen her.
Se også: Bedste fitness tracker