“Vi skulle have taget iPhone mere alvorligt”
Det er i et interview med Wall Street Journal at Sony Ericssons nuværende administrerende direktør Bert Nordberg giver sit syn på producentens tilgang, da den første iPhone-model blev lanceret tilbage i 2007. Norberg erkender i interviewet, at "vi skulle have taget iPhone mere alvorligt."
At man ikke forstod hvilke konsekvenser Apples indtræden på mobil-markedet ville have for andre producenter, er en af grundene til at Sony Ericsson ikke formåede at fastholde sin position på verdensmarkedet, siger Bert Nordberg.
Chefen har tidligere udtalt, at det ikke er aktuelt for Sony Ericsson at genoptage produktionen af Windows mobiltelefoner, og det handler stadig kun om Android i smartphone-segmentet, men han efterlader dog også en lille åbning for fremtiden.
”På nuværende tidspunkt, ville jeg ikke føle mig godt tilpas med at investere i en platform, der er ikke så god som den, vi i øjeblikket bruger. Derfor fortsætter vi med Android, men jeg er temmelig nysgerrig efter at se mere på Windows Phone,” lyder det fra Bert Nordberg.